Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
522
FINMARKENS AMT.
Graamaagen eller sædingen, graamaasen (larus argentatus) ruger
talrig paa holmer og skjær. Den hækker i Østflnmarken ogsaa
ved indsjøer sammen med den tretaaede inaage, storskarven og
teisten. Den foretrækker de noget steilere øer til sine
hække-pladse og bebor i stor mængde fuglebjergene. Graamaagen heder
paa finsk gaja.
Sildemaasen, ogsaa kaldet slogmaase, gulføtting og ædmaase {larm
fuscus) er rugefugl i Finmarken, men er ikke saa hyppig som de
andre maager.
Svartbagen (larus marimis) ruger i stort antal i skjærgaarden
paa fuglebjergene. I Østflnmarken ruger den ogsaa ved vandene
og er ogsaa almindelig i fjordene. Den heder paa finsk gairro
og gæigga.
De to sortryggede maager, svartbagen og sildemaagen, er
talrige, men holder mere til ved det aabne hav.
Den store hvidvingede rnaage (larus glaucus) er i Alten en
til-fældig gjæst og hækker ikke der. Paa Murmankysten ruger den.
Den heder paa finsk dalvek, som betyder vinterfugl.
Den hvidvingede maage (larus leueopterus) viser sig om vinteren
ikke sjelden udenfor Finmarkens kyster og ruger maaske paa
Renøen ved Vardø.
Isrnaagen (larus eburneus) heder paa finsk ave-rievsak, hvilket
betyder havrype, eller bummalas. Den ruger aldrig i Norge, men
den er med blandt de maager, som kommer ind til Finmarken,
særlig naar de følger lodden.
Krykja (rissa tridactyla) har hos os sine største kolonier, der
kan dække hele fjeldvægge, som snefnug om vinteren, paa
fuglebjergene.
Undertiden bliver krykjen fordrevet indover landet om vaaren,
naar stormen raser. Da kan flokke drive helt op til Karasjok
og Koutokeino, hvor de i nogle dage kredser over de aabne
strømfurer i elvene, og saa gaar de i regelen tilgrunde og ligger
døde langs elvebredden.
Krykja heder paa finsk skierro, i Senjen ri.Cco og i Pasvik
SavS-lodd, hvilket betyder loddefugl.
Økonomisk betydning har alle de fem maager, som ruger
ved landets kyster.
Jo, kive, maaseskit eller tyvjoen (stereorarius crepidans) er meget
almindelig.
Paa de fleste lyngbevoksede øer i skjærgaarden ruger
enkelte par eller mindre selskaber af tyvjoen. Denne fugl viser
stor foranderlighed i sin dragt, idet nogle individer er helt
brunsorte, andre hvidbugede, andre har en blanding af begge farver;
i samme par er hannen ofte mørk, hunnen lys, eller omvendt.
Den er en nær slægtning af maagerne, og den er henvist til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
