- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
528

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

528

FINMARKENS AMT.

Amtmanden angav i 1870, at der fra Tamsø, Reno, Horne
og Loppen solgtes 18 til 19 000 eg, og værdien var dengang
7 øre pr. eg, saa udbyttet skulde være 12 til 1 300 kroner.

Hertil kommer eggene fra fuglebjergene i Sværholtklubben,
Hjelmsø og Syltefjord og andre steder.

Man turde maaske sætte det samlede udbytte af eg fra de
nævnte steder til 40 000, og lægges saa bertil, hvad der samles
hist og her langs den lange kyst, saa turde udbyttet af
eg-samlingen i Finmarken kanske sættes til mindst 50 000
stykker eg.

Af sjøfuglene fanges en del af kystbefolkningen, og
mangesteds benyttes kjødet af sjøfuglene i husholdningen.

En del fjær samles.

Kristian IV bestemte i ltfll, at fiær oe dun i Finmarchen
opkiøbis oc nedsændis».

Om eg- og dunværene og fuglefjeldene kan oplyses:

Loppen har nogle fuglevær, hvis eg, dun og kjød hører til
øens herligheder.

Paa Loppens egvær samles nu optil 3 000 eg for sommeren.
Af dun vindes nu meget lidet.

Om lundefangsten paa Loppen skriver Lillienskiold:

«Udi Loppe-Scaget samles endel Lundefjær, ved hvilket
Arbeid dis flere dog livet maa tilsætte.»

Det er en farlig bedrift at gaa i fugleberget paa Loppen, og
i 20 aar siges 5 mand at være «blevne» paa Loppen under
vandringen i fuglefjelde.

Fuglen selv fangedes med garn.

Saalænge sneløsningen varede, og der var blødt med sne paa
fugleberget, sattes garnene ved foden af fjeldet. Der benyttedes
almindelige seigarn, som bragtes til at flyde ved hist og her ind
stukne trækavler. Paa disse satte fuglen sig, og naar den vilde
dukke, blev den hængende i garnet.

I blankt veir saaes garnene let, og man brugte da rammer,
en art smaa synkenøter, til fuglefangst; 3 å 4 m. lange bord
fastgjordes i en firkant, hvortil garnet fæstedes som en sæk.
Rammen flod da paa vandet, og garnet holdtes nede ved ilagte
stene. Naar mark og fjeld var bare, gik fuglejægerne i fjeldet
med taug, der fastholdtes og passedes af kameraterne oppe paa
fjeldbrinken. Garnet bredtes nu over revner og furer i fjeldet,
hvorfra den opskræmte fugl gik lige i garnet.

Paa Hjelmsø hækker lundefugle og en mængde alker, hvoraf
der fangedes meget ved dertil indrettede garn.

Om Tamsø skriver Lillienskiold: Tamsø, som udj
circum-ferencen 1 Mil indbefatter mæst flad oc jæft’n, oc imod stranden
græsrig, er for den oft’rige deell med Multeboer-vaegsten dis rige-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0546.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free