- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
531

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DYRELIV OC, JAGT.

531

betydelige og perspeçtiviske Æggevær, et saa mærkeligt Object i
Naturen, at det efter mine Tanker fortjente at besynges af vore
bedste Digtere.

Naar man staaer ved Foden af dette Fjeld, synes Skyerne
at hvile paa dets Isse, paa dets Overflade græsser om Sommeren
Reensdyr, ved dets Promontorium falder almindeligt godt Fiskerie,
og som Fiskehærene fra Nordhavet stode fornemmelig herpaa,
deler det, saa at sige, Velsignelsen imellem Øst- og Vestfinmarken;
Havgabet derudenfor bespændes af legende og brølende Hvalfiske
i hundrede Tal, der synes af Skaberen at være anvist sin
Tumleplads her, for at spærre Millioner Fisk, indtil Tid og Veir
tillader Landets Indbyggere at opfange sin Deel deraf; i Ruinerne
af det tildeels nedfaldne Sverholt Fjeld have de kostbare Ottere
sit Tilhold, og blive ofte til Deel for den snedige Skytte og
Fangeren. Ved Nedstyrtninger er i Fjeldet dannet Bænke og
betydelige hvelvede Kabinetter, hvor Fuglene Næb mod Næb
udruge sine spraglede Æg, og hvor Granit-Hvel vingerne give
Gien-lyd af Fuglemodrenes glade Sange over deres lykkeligen
udklækkede Fostere; ofte forøges Fryderaabet ogsaa over det Held denne
Fuglestat, ved Samdrægtighed og forenede Kræfter, har havt, at
tilintetgjøre Ørnens Hensigter.

Ved Skud eller andet stærkt Skrald udfarer fra Fjeldet en
saa stor Mængde Maager, at det langt fra seer ud som et
Snefog. Dette Fjeld indeholder tillige nogen Kobbereertz.»

Paa en holme ved Lebesby i Laksefjord ruger efter Collett
kolonier af den nordiske terne (sterna macrura), og flere tusen
eg, der ansees for de mest velsmagende af alle udfugleeg, kan
aarlig borttages af eieren, men somme aar udebliver hele kolonien.

I Syltefjord er der egvær af maage og krykje.

Nær fjordaabningen paa vestsiden ligger Si/ltevikklubben,
der vel er det sted, som Lillienskiold omtaler i beskrivelsen af
fjorden under navnet Klubben, «hvor mangfoldighed af
Fugle-Wærp forefindes .

Horne og Rene ved Vardø er betydelige eg- og dunvær, den
sidste er en af fæstningens herligheder. De fugle, som ruger
her, er fornemmelig efugl, lunde, alke, lomvi, teiste, storskarv og
topskarv, samt flere arter af maager, fornemmelig krykje.

Paa Renø indsamles efter Collett hvert aar omtrent 2 000 eg,
der finder villig afsætning hos fiskerbefolkningen, som netop
heier samlet i vaartiden.

Krybdyr. Af krybdyr og padder er der to arter i
Finmarken.

Det f/renne landfirben (lacerta vivipara) trives endnu i Syd
-varanger i skoglierne, og den almindelige frosk (rana temporaria)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0549.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free