Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536
FINMARKENS AMT.
loddetorsk. Det er den samme art som lofottorsken og rimeligvis
endog de samme stammer. Den kommer ikke som lofottorsken
under land for at gyde, men følger efter loddestimerne, der fra
Ishavet søger ind under Finmarkskysten for at lege, omtrent paa
samme maade som vaarsilden söndenfor. I dette fiske deltager
opimod 20 000 mand aarlig, enkelte aar endog flere, og der fiskes
jevnlig 10—20 millioner stykker torsk foruden endel anden fisk.
Finmarkens vaarfiske er derfor næst Lofotens det vigtigste af vore
fiskerier, og det søges ogsaa af en mængde fiskere søndenfra, saa
at mere end halvdelen af fiskerne er fra andre landsdele end
Finmarken.
Dette fiske er i meget høi grad variabelt. Lodden, af hvis
indsig torskestimerne ledes, er meget foranderlig i sine vandringer,
og andre omstændigheder kan vel ogsaa bevirke forandringer i
torskens mængde. Lodden selv har ingen anvendelse til
menneskeføde, men den er søgt som agn.
Finmarkens vaarfiske gav næsten 24 millioner stykker skrei
i 1880, sank i 1882 ned t-il lidt over 7; i 1889 gav det 22 millioner,
i 1888 8Vä, i 1892 22 millioner, i 1903 6 millioner, i 1905 15
millioner o. s. v. Et saa variabelt fiske vil give yderst
forskjelligt udbytte for den enkelte fisker. Skuffelse og tab og
feilslagne forhaabninger bringer dette ofte den enkelte, der til og
med maaske har gjort en lang reise.
Efter vaarfiskets slutning, ud paa sommeren, foregaar saa
det saakaldte sommerfiske efter sei, torsk, kveite o. s. v., der
ogsaa giver et betydeligt udbytte, beregnet til gjennemsnitlig 1
til 2 millioner kroner. Dette fiske er især af betydning for
Finmarkens egne indbyggere, men er for dem ogsaa af den aller
største vigtighed, da det i ordets egentligste betydning skaffer
dem vinterens brød. Denne fisk byttes nemlig mod mel bort til
russerne, som indfinder sig med sine med mel og delvis ogsaa
med tømmer lastede fartøier. Et mislykket sommerfiske betyder
derfor tomme meltønder og overbebyrdelse af fattigkasserne, der
har nok med at klare sig i almindelige aar.
Sommerfisket efter sei er vigtigt; seien er en uregelmæssig
gjæst, men dens vandringer er vistnok bestemt af dens aate.
Foruden efter sei foregaar dette fiske ogsaa efter den under kysten
stationære torsk, kveite o. s. v.
I nogle aar var farvandene omkring de østlige dele af
Finmarken aarligaars hjemsøgt af store sværme af kobbe, der som
et graadigt fiskespisende rovdyr indfandt sig sammen med fiske
stimerne og forjog dem, ja den tog endog fisken af linerne.
Fiske ved Finmarkens kyst. De fleste af de i havet ved
Finmarkens kyster levende fiske er nedenfor opregnede. Alle disse fiske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
