Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(539
De mere stedbundne arter, der i størst mængde forekommer
paa bankerne, er følgende:
Brosme fbrosmius brosme).
Langsjert, ogsaa kaklet isfisk (marrurus jabriciij, er meget
talrig især i 200-favne dybet.
Kveite (hippoglossus vulgaris) forekommer især paa bakker med
haard bund som f. eks landbakken, Østbanken (Vardø).
Svartkveite (platysomatiehthgs hippoglossoides) forekommer paa
dybt vand helst paa 200-favne bankerne.
Gabeflyndre (drepanopsetta platessoides) er almindelig overalt paa
mudderbund, saavel i de mest arktiske som i varmere vandlag.
Uer (sebastes marinus) er almindelig i alle størrelser paa
bankerne.
Steinbit (anarrhicas, latifrons, minor, lupus) er almindelig fra
Norge til Spitzbergen.
Rokker, fremfor alt raja radiata, kan faaes i hundreder paa
linerne paa bankernes mudderbund.
De fiske, som forekommer i mængder og som særlig er
gjenstand for fangst, er dels vandrefiskene dels de mere stedbundne fiske,
som foretager smaa vandringer; de fleste af disse sidste lægger sine
eg paa bunden, og deres larver bliver ikke ført langt fra det
sted, hvor de voksne lever; dette er i særlig grad eiendommeligt
for endel arktiske fiske.
Vandrefiskene omfatter især de fiske, som er gjenstand for
de store fiskerier. Deres forekomst ved Finmarkens kyst veksler;
i det hele er de knyttet til den varme del af Østhavet, og deres
udbredelse afhænger af, hvor langt de varmere vandlag trænger
frem mod nord og øst sommer og høst; vinterens kulde og det
fremtrængte polarvand trænger dem tilbage. De vigtigste
vandre-fiske er: Torsken, hysen, seien, silden, lodden, haakjærringen.
Den nedenfor meddelte fortegnelse over de fleste af de i
havet ved Finmarkens kyster levende fiske er udarbeidet især
efter R. Colletts arbeider over Norges fiske, idet der til de af
Collett benyttede latinske navne er føiet deres norske navne,
hvorved er at bemærke, at der for fiskene er mange lokalnavne,
saa det er ikke givet, at de her anførte navne alle benyttes i
Finmarken. Dernæst er tilføiet en del fiskes finske navne efter
Qvigstad.
Tindauer eller stingesill (gasteresteus acuteatus trachuris) er en
brakvandsform, som er omtalt under indsjofiskene.
Tangstikling eller tangsnarte (spinachia vulgaris) kaldes ogsaa
hornsil.
Uer eller rødfisk, storner, auger (sebastes marinus) er gjenstand
for et ikke uvigtigt fiskeri. Den yngler i april og mai, men
yngletiden strækker sig udover hele sommeren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
