- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
540

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

540

FINMARKENS AMT.

I januar 1890 saaes i de indre dele af Varangerf jorden store
masser af storuer flydende halvdøde i vandskorpen blandt den
halvt opløste is. En enkelt fisker fangede saaledes over 1 500
stykker paa en gang; i regelen kunde hver mand optage 1—200
stykker ad gangen. Denne dødelighed skyldtes sandsynligvis
pludselige temperaturforandringer i dybet.

Uer heder paa finsk hakka eller mærravuosko.

Blaakjæft eller skjærner (sebastes dactylopterus).

Paddeulk (cottunculus micropsj var for fundet paa 200 favnes
dybde ved Hasvik. I 1900 og 1901 under «Michael Sars »s togter
er der taget adskillige dels i Varangerf jorden, dels i havet nord
for Mageroen.

Ulk, marulk, pelekunt, frusk (cottus scorpius) naar sin storste
udvikling i Finmarken, hvor den forekommer i stort antal.

Denne fisk kalder finnerne med flere navne: akabiddo, som
betyder kjærringbukse, akacinco, akobiddo (gammelkjærringbukse),
rundiermes.

Knurr (trigla gurnardus) gaar vel saa langt nord som til
Nordkap, men i ringe mængde.

Makrel, pir, (scomber scomberj er sjelden i Finmarken. Den
optræder mere eller mindre aarvist omtrent saa langt mod nord
som til Romsdalen. Ved Trondhjemsfjorden er den allerede
uregelmæssig i sin optræden, skjønt den endnu leiligliedsvis her
kan fanges i stort antal.

Ved Finmarken er nu og da et eller andet individ fanget
ved de fleste fiskevær lige til Varangerfjorden. I september 1897
blev endog en hel stim fanget ved Bugones udenfor Vadsø, men
befolkningen kjendte den ikke, og den benyttedes som agn til
fangsten af kveite.

I sommeren 1905 fangedes ikke saa lidet makrel i Nordland,
saaledes i Gildeskaal og ved Ure i Lofoten, medens makrelen
ellers er sjelden i Lofoten.

Sølvflyndre (pterycombus brama) er sjelden; den er kun funden
ved Norges kyster.

Laksestørja (lampris guttatus) forekommer nu og da; den heder
paa finsk luossa-næring.

Sværdfisk (xiphias gladius) er fanget enkeltvis.

Smørbotte, kutling (gobius minutus).

Rognkali, rognkjeksa, stensuger, skapsu (cyrlopterus lumpus) heder
paa finsk runcufso.

Liparis montagui forekommer lige til den russiske grændse; i
Finmarken optages den ofte i større antal blandt den butare,
som benyttes til foder for fæet om vinteren.

Ringbug (liparis lineatus) faaes hyppig i bundskraben.

Breikjæft (lophius piscatoriv.s) fanges aarlig ved kysten.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0558.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free