Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(543
mort i det første aar kakler de koja eller golnet. I det andet aar
kakler de den cuska; i det tredje aar murtto. Nmaasei kalder
de lagga.
Gadus nawaga er en liden torskeart, som forekommer ved
Murmankysten, men den er endnu ikke truffet ved Østfmmarkens
kyst. Den er talrig i det hvide hav og indføres til salg til
Arkangel. Finnerne kakler den navaig.
Lange eller longa (malva vulgaris) forekommer i Finmarken,
men er ikke hyppig i Østflnmarken.
Den heder paa finsk laggo.
Langen ansees af fiskerne som en i det hele stationær fisk,
der har sit hovedtilhold i kulper i den ytre skjærgaard eller
langs eggene, hvor dybden er omkring et par hundrede meter,
og hvor bunden bestaar af sandblandet ler.
Den foretager dog utvilsomt længere eller kortere
vandringer, skjønt disse endnu er lidet kjendte. Der er fanget paa
bankerne udenfor Vesteraalen langer, der havde angler fastsiddende
af det slags, der benyttes udenfor Søndmøre (paa Storeggen);
engang var endog i behold det træstykke, hvorpaa skøitens navn
var indbrændt.
Den lever af fritsvømmende former og af bunddyr.
Større individer, fiskede paa de store havbanker, synes
væsentlig at leve af større krebsdyr og af forskjellige slags fiske
(selv uer med sine skarpe finnestraaler).
Birkelange eller byrkelonga (molva byrkelangej forekommer, men
i mindre antal østenfor Nordkap.
I Øksfjord fiskes birkelange og andre dybvandsfiske.
De fleste faaes paa dybsagn fra en dybde af 200—550 m.
En af de bedste fiskepladse i landets nordlige dele er Andenes
i Vesteraalen. Her optages aarlig paa bankerne, i et snes km.s
afstand fra land, flere tusen individer; den benævnes her af
fiskerne blaa-lange eller bjerke-lange. men ansees for mindre
værdifuld end langen, som her benævnes norsk lange.
Bergbrosme (motella rimbria) er talrig ogsaa i Finmarksfjordene.
Der fanges næsten aarlig nogle paa kysten mellem Lofoten og
Nordkap, og udenfor Kjelvik i Porsangerfjorden er den taget
fra en dybde af 150 favne (270 m).
Brosme eller brosma (brosmius brosme) fiskes i mængde.
Den kaldes paa finsk loakka i Tromsø, i Finmarken njakka, i
Pasvik mæra-njatj.
Den lever stimvis og fanges i stort antal langs de bratte
egge udenfor Søndmøre og langs landets nordlige kyster.
Udenfor Finmarken faar man den ligeledes i store mængder; i april
1883 trak en baad paa et enkelt linesæt udenfor Vardø over
000 stykker alene af denne art.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
