Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(545
finmarken falder efter Beretning et ugemeent Slags af
Helle-Flyndrer, hvilke ere de andre ulige paa Farven, saasom sorte
over alt, saavel under Bugen som paa Ryggen; disse siges at
overgaa hine i Fedme og Velsmagenhed.»
Svartkveiten, som paa enkelte steder kaldes troldkveite eller
gronlandskveite, holder til paa de større dybder, fra 100—500
favne eller derover; de fleste fanges paa en dybde af mellem
300 og 400 m. Den synes at trives bedst paa mudderbund;
især staar den i mængde i de store fordybninger mellem
fjeldgrundene, hvor strømmen er svag, eller i de samme raadne
huller», hvori ogsaa blaasteinbiten har sit tilhold.
Den har for været lidet paaagtet, og fiskerne har endog
anseet den for giftig. Men efterat russerne i Finmarken begyndte
at kjøbe ogsaa denne fisk, drives fangsten paa de enkelte steder,
og udenfor Vardø fiskes i enkelte aar over 100 000 stykker.
Den forekommer i de nævnte forsænkninger i havet i
overordentlig stort antal, og jevnlig kan et betydeligt antal fanges
paa samme linesæt. Saaledes er paa en enkelt 8-aarers baad i
et enkelt dræt taget omtrent tSOOO kg. af denne art.
Flyndre, kongeflyndre, rødspette, gullflundra (pleuronectes platessa)
er meget hyppig og gjenstand for fiskeri.
Kongeflyndren kakler finnerne diggel-bodnet (fiekbundfisk).
I forhold til landets lange kystlinje er de for denne art
gunstige opholdssteder i det hele af ringe udstrækning hos os.
Paa aabne, sandige kyster med svag heldning mod dybet
optræder den i overordentlig stort antal ved Danmark, Holland
og England. Dens tilholdssted hos os er indskrænket til en
meget smal og ofte afbrudt hylde om land og øer, hvor til og
med bundens beskaffenhed ofte kan være ugunstig for fisken. De
grunde sandbugter og strande, hvor den smaa yngel skal vokse
op, er faa, og der er langt imellem dem, og de ligger kun sjelden
aabne mod havet.
Antallet af kongeflyndre er derfor forholdsvis ringe hos os,
sammenlignet med de masser, der forekomme ved Nordsjøens
vestlige og sydlige kyster.
Gydetiden strækker sig over et tidsrum af flere
maaneder.
Flyndrens eg eller rognkorn flyder, og yngelen gjennemgaar
sin larvetilstand i overfladen, hvorefter de spæde unger søger mod
bunden, hvor de tilbringer resten af sit liv.
Gnbefiyndre (drepanopsetta platessoides) er almindelig paa
mudderbund.
Den har af alle landets flyndrer den videste udbredelse i
horizontal som i vertikal retning. Den er talrig overalt paa blød
bund i fjordene.
35 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
