Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(547
Ørret kalder finnerne dabmok; væjek er en liden fiskeunge,
brages især om lakseyngel. Guijjor er i Karasjok en sjoorret,
som er bleven stationær i elven.
Royr, sjørøyr (salmo alpinus) heder paa finsk ravddo; hannen
heder skiddo. I Karasjok kaldes en gjeld-røyr uden melke eller
rogn Soavcak. En liden røyr eller en meget ung røyr heder
njoavdnja.
Fra Nordland og nordover langs Tromsøkysten forekommer
røyren baade i ferskvand og i sjøen; den bebor her saavel elve
som indsjøer og gaar regelmæssig ud i havet om vinteren.
Det sydligste vasdrag i landet, hvor røyren vides at gaa
regelmæssig fra elvene til sjøen og tilbage igjen for at gyde, er Køs
aaen i Nordre Helgeland.
Nordenfor Helgeland bliver saltvandsformøn almindeligere.
I Finmarken er røyren nærmest at betragte som en
salt-vandsform, der ligesom sjøørreten stiger fra havet op i elvene
og vandene for at gyde. Denne saltvandsform faar en lys og
blank farve, der ligner laksens, og er næsten uden spor af pletter.
I Finmarken naar den sjelden større vægt end 2 kg. I
Altevatn, øverst i Maalselvens store vasdrag, skal den dog kunne
naa en vægt af omtrent 6 kg.
Lodden, lodda (mallotus villosus) kommer til visse tider af
aaret ind til Finmarkens kyster for at gyde, ledsaget af store
masser fisk, særlig torsk, men ogsaa hyse; nogle hvaler og
mængder af fugle følger den, og alle fraadser i lodden. Den spiller
en vigtig rolle, idet den bruges til agn, og da torsken følger den.
Den er senere omtalt.
Lodden heder paa finsk loddo. Leem kalder den njuorjo-sakSa,
kobbelodde, fordi kobben gjerne æder den. I Lyngen kaldes
lodden sieppa; jokka-sieppa (elvelodde) heder paa norsk vaslodde;
havlodde kaldes ape-sieppa.
Gulllaks, vassild, stavsild (argentina silus) forekommer
sandsynligvis paa dybderne op til Nordkap.
Makrelgjedden (sc.omhresox saurus) er fundet hist og her ved
de norske kyster lige op i Finmarken, bragt under land med
Golfstrømmen.
Hornfisken (ramphistoina helone) er udbredt langs landets
kystlinje indtil op i Finmarken.
Finnerne kalder den njunne-sildde (næb-sild) eller
Soarvve-sildde.
Sild (clupea harengus) er i Finmarken gjenstand for store,
men yderst uregelmæssige fiskerier.
Sild heder paa finsk sildde og salled.
Aal (anguilla vulgaris) er saare sjelden i Finmarken, om den
forekommer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
