- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
550

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

550

FINMARKENS AMT.

kommer kun over bankernes store dybder 100—200 favne; men
udover vinteren, naar de nærmer sig afslutningen af det förste
leveaar, formaar de endog at slaa sig ned paa havbunden her nord
i disse store havdybder. Om vaaren er der over hele
Finmarks-havet paa 100—200 favne vand smaa torskeunger, som fødtes
vaaren forud paa skreibankerne i Nordland, ligesom man finder
torskeunger af samme alder mellem tangmasserne nær land og i
bugterne langs land.

De smaa drivende torskeunger i deres første leveaar, fra
marts—april det ene til marts—april det andet aar, kan kaldes
larverne, den næste aargang, som tilhører bunddyrene,
et-aaringer, den følgende toaaringer. Etaaringerne forekommer over
hele Bjørnø-Finmarksbanken, ja helt op mod Spitzbergen og nord
om Murmankysten. Under kysten gaar de op paa grundt vand,
og i fjordene, som Porsangerfjorden, kan man tage dem i stranden
med finmasket kastenot (grundvad). De nærer sig af bunddyrene;
man finder smaa bundkrebsdyr af mange slags, orme o. s. v.
o. s. v. i deres maver; de er antagelig temmelig jevnt spredt ud
over dybets bløde lerbund.

Etaaringernes udbredelse er anderledes end de flydende egs.
I Østhavet findes kun ganske faa flydende eg langs land.
Etaaringerne er ikke født i Østhavet, det er endel af skreibankernes
yngel, som er drevet derhen. Nogle strander langs Nordlands og
Tromsøs kyster, men en stor del af dem fores helt op i Østhavet.

Etaaringerne var i mai 1901, da de altsaa var 12—-13
maaneder gamle, af 10—23 cm.s længde i Varangerfjorden.

Senere udover sommeren, naar de er D/i a^r gamle, er de
lidt større, mellem 20 og 30 cm.

Intetsteds langs den norske kyst synes der at være saadanne
masser af denne størrelse af torsken som i Finmarken. Paa
ankerpladsene, som t’, eks. i Honningsvaag, Troldfjorden (Rolfso)
etc., er smaatorsk af 30 cm.s længde almindelig, og i lobet af
ganske kort tid kan man fiske adskillige snes.

Denne smaatorsk er udbredt fra ankerpladsenes 8—10 favne
til det dybe flak af ca. 200 favnes dybde over hele Østhavet.

Et aar gammel torsk er om vaaren ca. 20 cm., den følgende
sommer, da de er halvandet aar gamle, er de ca. 30 cm. Fra
nu af bliver det meget vanskeligere at følge væksten; de
forskjellige individer vokser forskjellig efter de forhold, de lever
under.

Sammenligner man størrelsen af torsk, som om vaaren fanges
i Finmarken, og som væsentlig bestaar af den saakaldte
«fln-markstorsk eller loddetorsk", saa vil mange vise sig at være ca.
50 cm. lange. Denne gruppe antages at svare til anden
aars-klasse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0568.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free