Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
552
FINMARKENS AMT.
ilde i Østhavet og levede af bunddyrene der, og som nu har
samlet sig og under jagt paa lodden nærmet sig kysten.
Ved kysten bliver de i maanederne april, mai og juni, saa
forsvinder ialfald den store hovedmasse af dem, og de forer nu
en meget omflakkende tilværelse. Om deres senere opholdssteder
ved man kun, at de i det følgende aar som skrei gyder, særlig
er Lofotbankerne fra de ældste tider kjendte og berømte.
Hvor torsken er, naar den ikke opholder sig under Finmarken
i loddetiden og under Nordlandsbankerne i skreitiden, vides ikke
sikkert.
Om torskens liv og vandringer tror man da at vide følgende:
Det nordligste Norges torskemasser fødes paa Nordlands og
Tromsøs 30— -40 favne dybe kystbanker som smaa flydende eg,
der i sommerens løb vokser op til nogle tommer stor yngel, der
af fralandsstromme føres udover Nordhavets overflade og der
findes i mængder, for i næste vinters løb under paalandsstrømme
og under vandringer at fores mod kysten eller kystbankerne eller
Østhavets store indtil 200 favne dybe flader, hvor de ernærer sig
af bunddyrene (krebsdyr). Næste aar, da de er 1 aar ganile,
eide ca. 20—25 cm. (10 tommer) lange. Af disse bliver de,
som lever ved land, taretorsk, og de søger mest den haarde blind
ved landet, de andre ude paa flaket vokser i løbet af det følgende
aar til loddetorsk» af 50 cm.s (20 tommers) længde, og disse
søger i masser i april—mai under land langs Finmarken og
Mur-mankysten forfølgende lodden. Om sommeren vandrer de
enkelte aar østover, andre nordover mod isen, i regelen forfølgende
lodden, for saa, naar næste vinter igjen kommer, at vandre
vestover mod de banker, hvor de selv fødtes. De er da 3 aar gamle
og ca. 70 cm. (.30 tommer) lange, de har moden rogn og melke
og kaldes af fiskerne «skrei». Efter gydningen vandrer de igjen
ostover, nogle blander sig med de yngre aarsklasser og foretager
sammen med disse de store vandringer i Østhavet. Andre for
lader imidlertid helt kystbankernes omraade og færdes ude i
Nordhavet. I april 1901 er saaledes udenfor eggen over 1000
favnes dybde i ca. 100 favne fra overfladen fundet enkelte store
udgydte skrei.
Til andre aarstider er ogsaa paavist enkelte slige vandrende
fiske ude over de store nordhavsdyb; i februar og juli er fundet
liyser ude i Nordhavet. Desuden paavistes i aaret 1900 endel
torsk, hyse og sei især i den sydligere del af Nordhavet.
Om større mængder af skreien vandrer derud, eller det kun
er enkelte forvildede individer, vides ikke. Disse spørgsmaal
hænger maaske sammen med sildens og blækspruternes vandringer
og livshistorie i Nordhavet, hvorom man næsten intet ved.
ßottle-nosen er paa det felt, hvor den fanges, fuld af store blækspruter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
