Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(555
var 1.52 ra. lang. En torsk fra Tanafjortl, taget i 1887, var
1.53 m. lang og veiede 37.5 kg.
Ellers veier en skrei i Lofoten i regelen fra 8 til 4 kg., i
senere aar mindre. En skrei paa 4.N kg. giver i flekket tilstand
2.5 kg.
Loddetorsken veier noget mindre end skreien, og udbyttet
af loddetorsk angives dels i stykker, dels i kg.
Man omsætter en loddetorsk i vægt saaledes, at en sloiet
torsk regnes for 2.7 kg., et tal, som i sin tid blev fundet for
lofottorsk. Tallet er, som senere omtalt, for beit i senere aar
baade for lofottorsk og loddetorsk.
Lodden (inal/otns rillosus) er kjendt fra Labrador,
Newfoundland, Grønland, Island til Østhavet, og dens opholdssted er
saaledes Ishavet. Derfra søger den i enorme stimer ind under
Norges kyster i vaarmaanederne for at gyde.
Disse indsig mod kysten har altid været noget usikre; der
har været aar, da liden eller ingen lodde har været sporet,
saaledes som omtalt af flere forfattere i det 18de aarhundrede,
ligesom der i det 19de aarhundrede har indtruffet perioder paa 20
aar eller mere, hvori dens besøg er helt eller næsten ganske
udeblevet.
Indsigene mod gydepladsene sker paa forskjellige steder af
kysten lige fra Varangerfjorden af og ned til Lofotens ytterside,
men i umaadeligt antal og mest regelmæssig mod kysterne af
Finmarken.
Allerede ved Tromsøkysten er stimerne mere spredt og
uregelmæssige; langs Nordlandskysten indfinder den sig paa
enkelte steder aarlig, men sjelden i noget storre antal. Et aarligt
indsig pleier saaledes at finde sted i Saltenfjord (under
polarkredsen), hvor den forretter sin leg udenfor (og i) mundingen af
Saltdalselven.
Søndenfor polarcirkelen er dens besøg mere uregelmæssige.
I enkelte af de større fjorde, som i Ranen, kan den enkelte
aar fiskes i ikke ringe antal. Nu og da, men sjelden, kommer
den til vestkysten, og undtagelsesvis og i enkelte individer
kommer den til det sydlige Norge ind i Kristianiafjorden.
Den lodde, som besøger Norges kyster for forplantningens
skyld i vaarmaanederne, har i den øvrige del af aaret sit tilhold
i de tilgrændsende dele af Ishavet, hvor dens opholdssted er
afhængigt af de havstrømme, der forer dens aate med sig.
Lodden hører ifølge sin hele bygning hjemme paa det aabne
hav og viser stor overensstemmelse med silden, om den end med
sin fedtfinne bag paa ryggen regnes til laksefiskene. Der er stor
forskjel mellem begge kjøn, og derfor har hannen og hunnen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
