Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 FINMARKENS AMT.
faaet særskilte navne. Hunfisken kaldes i almindelighed sillodde
eller rognlodde, hanfisken fakselodde. Begge indfinder sig i
almindelighed samtidig, men snart er sillodden, snart fakselodden
den overveiende i antal. I begyndelsen af fisketiden er
kjons-organerne fuldt udviklede. Sillodden har i bughulen temmelig
grovkornede, rødgule rogn, indesluttet i en enkelt sæk til venstre
side af tarmkanalen. Den høire rognsæk er derimod ikke,
saaledes som tilfældet er hos andre fiske, udviklet. Hos fakselodden
er vistnok begge de baandformige melkesække tilstede, men her
er den høire melkesæk altid neppe halvt saa stor som den venstre.
Rognen synker, straks den er gydt, tilbunds og fæster sig,
ligesom hos silden, ved hjælp af et eiendommeligt slim meget fast
til de paa bunden værende gjenstande. Undertiden lægger den
sig sammen i større kager, det ene rognkorn fæstet til det andet.
Melken synker ogsaa tilbunds og opsuges af rognen, som herved
befrugtes.
Sars iagttog nyudklækket loddeyngel af 8—10 mm.s længde
förste gang den 17de juni og senere stadig i Vara uge rf jorden.
Senere ud paa sommeren udgjorde den den væsentligste aate for
seien og fandtes i enorme masser sammen med kril og andre
dyr ved seigrundene. Seien havde maven fuldproppet af
lodde-yngel.
Mavens og tarmens indhold hos den fangne voksne lodde
viser, at den udelukkende nærer sig af den i havet drivende aate.
Under hoisommeren lever lodden i den nordlige del af
Øst-havet, delvis sammen med torsken, skjønt den vistnok ofte trænger
ind i koldere vandlag end denne.
I juli er lodden funden i mængde i torsk, fisket i eggen af
Bjørnøbanken.
Ishavsfarere træffer lodden paa grændselagene mod isen om
sommeren. Den geografiske udbredelse veksler med isgrændserne;
naar isbæltet om vinteren trækker sig sammen mod Finmarken,
nærmer ogsaa lodden sig kysterne her. I aarets første maaneder
er den i havet mellem isen og land og samler sig til vældige
stimer. Naar disse drager gjennem havet, samler de op alle
større bevægelige dyr og fører dem mod kysten. Fra
isgrændserne tager de med sig fuglene, fra Østhavets banker tager de
med sig torsken, hysen og haakjærringen; de stimer, som ikke
følger blinden, men af og til nærmer sig overfladen, tager med
helt fra isgrændsen og til land de fiskædende hvaler og springerne,
saaledes at man møder et helt tog af dyr, alt styrende paa land
mod de flade, sandige kyster, hvor lodden skal gyde, idet de alle
vil fraadse i lodden.
De dyr, som ledsager loddestimerne for at fraadse, er af
fuglene sværme af krykjer, spidsnæbbede alker og forskjellige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
