- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
557

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

5(557

maager, deriblandt den hvidvingede, fremdeles havhesten,
pragt-ærfuglen og andre. De fleste af disse hækker ikke ved Norges
kyster, men trækker atter 0111 sommeren ved loddens udsig
tilbage til Ishavets øer.

De fiske, som følger stimerne, er fremfor alt loddetorsken
samt ofte, men ikke altid, vældige masser af hyse, og fremdeles
haakjærringen; andre dybvandsformer følger loddens indsig for
senere tildels at trække sig tilbage, saasom svartkveite, ulvefisk
(lycodes esmarkiij, blaasteinbit og fleksteinbit. Endelig de to
fiske-ædende hvaler, finhvalen og knolhvalen, samt flere springere, især
den hvidsnudede; den tidligste af hvalerne er knølhvalen, der
endog pleier at indfinde sig før de store loddestimer, allerede i
marts, men forsvinder igjen i april.

Indsiget kan finde sted paa næsten enhver del af
Finmarks-kysten, men er intetsteds aarvist, skjønt visse dele besøges mere
regelmæssig end andre.

Under særlig rige indsig kan lodden være spredt i milelange
stimer, der omtrent samtidig søger under land næsten overalt fra
Varangerf jorden til Tromsøkysten og i et belte af miles bredde.
Men dette er i det hele sjelden. I regelen stoder stimerne ind
paa enkelte punkter eller mindre dele af kysten og udebliver fra
andre.

Enkelte aar er loddens besøg saa flygtigt, at den tilsyneladende
udebliver. Dette var tilfældet fra 1819 til 1838; først efter 1840
begyndte den atter paa de gamle steder at blive aarvis.

Stimerne kan bestaa udelukkende af det ene kjøn, især i
begyndelsen af indsiget; men i regelen er kjønnene blandede om
hinanden, saaledes at der i en stim snart er flest hanner, snart
flest hunner. De første stimer indeholder ofte blot hanlodde;
ved udsiget forsvinder ogsaa i regelen hanlodden tidligere end
hunnerne.

Da indsiget sker i flere afdelinger, kan det vedvare i flere
maaneder, og nye indsig kan vise sig endnu i juni.

Under indsiget gaar ofte lodden i tætte stimer i de øvre
vandlag og kan undertiden presses saa tæt sammen, at den kan øses
op af havet med en liov. Hvor hvalerne boltrer sig i
loddestimerne, kan masserne vælte ned over hvalens ryg, naar denne
hæver sig op over vandet.

De først ankomne stimer gyder i Finmarken allerede i april
eller begyndelsen af mai, de senere endnu i hele juni. Men
undertiden træffes endnu i de første dage af juli i Varangerf jorden
smaastimer eller enkelte individer af hanlodde, som endnu ikke
har afsluttet sin leg.

Er stimerne naaede under land, bevæger de sig gjerne langs
dette for at søge de gunstige gydepladse, oftest i bugter og fjorde.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0575.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free