- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
559

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

5(559

I Sørreise» gaar lodden lige op i Reisenvatn, hvis afstand
fra sjøen er 4—5 km.; opstigningen finder sted i april.

Lodde findes i fisken paa bankerne langt fra land, før fisket
under land begynder, senere kommer saa de store stimer ledsaget
af fugl og hval mod kysten. I mai har torsk og hyse maverne
fuldproppede af fin skjælsand og lodderogn. Mange har ogsaa
lodde i maven, og selve lodden fiskes paa de sandige flak nær
land (f. eks. ved Honningsvaag). Senere udover sommeren er der
loddeyngel i havet helt fra Murmankysten til vestover i
Finmarken.

I juli er ved Tamsøen i Porsangerfjorden iagttaget sei og
torsk fuld af loddeyngel fra 3.8—6 cm. lang; desuden
loddeyngel af 10 cm.s længde, vistnok de et aar gamle dyr, som antages
om høsten at søge ud til de store dyb i Ishavet; det følgende
aar kommer de som forplantningsdygtige toaarige individer igjen
mod land for at gyde.

Naar lodden har gydt, vender den tilbage mod Ishavet.

Under denne vandring udover, der i regelen finder sted i mai,
ledsages den af de samme masser af alker og maager, som nogle
maaneder tidligere fulgte den mod Norge.

Under sin vandring mod den norske kyst i maanederne
marts—april samler, som berørt, lodden omkring sig en mængde af
cle større dyr, som findes mellem isgrændsen og kysten og fører
dem alle mod land, og den hval og fugl, som følger lodden, kaldes
ofte «loddebruk».

Bruk betyder efter Aasen en stim eller række af hvaler,
kvalbruk. Loddebruget indbefatter imidlertid vel ogsaa den fugl,
som følger med, og maaske hele det forslugne selskab, som vil
æde lodde.

Lodden fiskes først til agn for fiskernes angler, og med agnet
fiskes loddetorsken, sammen med en mindre del hyse, kveite etc.

Fiskerne har under loddefisket først en ventetid, for
ind-siget kommer, saa søger de at komme did, hvor lodden søger
ind, og saa følger en strævsom fisketid, med alle fiskets luner,
veirets omvekslinger etc., og saa tilslut en lang seilads til deres
hjemsted.

I enkelte aar træffer man død lodde i massevis ved
Finmarkens kyster. Det er væsentlig hanlodden, der dør, men kun
hanlodde er det heller ikke, thi der er ogsaa seet megen død
hunlodde flydende i sjøen. Ofte indtræder døden, medens stimerne
endnu staar under land, men lejlighedsvis kan døde masser
iagttages af fangstmændene paa havet i mange miles afstand fra
kysten.

Den døende lodde skyder op mod overfladen og gjør her
nogle uregelmæssige svingninger, falder saa snart om med bugen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0577.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free