Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
560
FINMARKENS AMT.
i veiret og dør. En tidlang bliver den liggende i vandet med
bagkroppen sænket og hovedet i vandskorpen, forandrer
efterhaanden farve og bliver brunagtig og synker.
Den døde lodde vrages af hvaler, af fisk og fugl. Selv til
agn er den utjenlig.
Ved paalandsstrøm er ofte saa store masser af denne døde
lodde drevet ind mod land, at den har «ligget i hele bjerge i
fjæren og raadnet».
I marts og april 1888 laa udenfor Vestfinmarken dod lodde
i enormt antal lige fra Sørvær og op forbi Nordkap. I 1897 traf
fangstmændene død lodde i ligesaa kolossale masser flydende
paa havet omtrent 50 km. af land udenfor Østfinmarken.
Den meste fangst af lodde foregaar med not, saavel under
land som i aaben sjø, og med noten gjøres rundkast. En
lodde-not har skudt en længde af 20 favne og en dybde af 5—6 favne
med en maskestørrelse af 38 omfar paa alnen. Noten har ikke
saa liden bug. Paa flere af dem bruges desuden kalv, det vil
sige, midten danner en konisk pose, hvori fangsten samler sig.
Til driften udfordres som regel 3 baade: 1 som holder midten
oppe, og 1 ved hvert øre. Noten har stenvægt for at kunne
sænkes til den dybde, hvori lodden sees at staa. Fisket efter
lodde drives dels som særskilt forretning, idet udbyttet sælges til
linefiskerne, dels har flere af disse en not sammen.
Russerne, som hovedsagelig driver linefiske, har ordnet sig
bedre end nordmændene, idet en del af de baade, som har slaaet
sig sammen, altid er ude efter agn, ofte paa russesiden, medens
den anden del fisker.
Forsøg med fangst af lodde med posenot er gjort ved
Langenes i Vesteraalen med særdeles heldigt resultat. Man omgjorde
smaanøter til posenøter, d. v. s. satte ringe med snurpetaug under
stentelnen. Da der indtraf roligt veir, fangede 8—10 notbrug
og 4—6 dampbaade 1—4 mil udenfor Langenes daglig lodde,
der solgtes i Lofoten for 10—25 kr. kassen. Der blev paa denne
maade fanget ca. 5 000 kasser, eller lodde for 70—80 000 kroner
efter salgsprisen i Lofoten.
Lodden har den egenskab, at den straks mærker, den er
omsluttet af not, og sætter ned med voldsomhed, saa at noten,
hvis der er større fangst, særlig under høi dønning paa havet,
vil sprænges, eller baadene, som skal holde den oppe, gaar
rundt.
Største fangst lodde i et kast har været 520 kasser, der
solgtes i Lofoten til 20 kr. kassen, altsaa til en værdi af vel
10 000 kr.
Loddepriserne er somme aar høie, optil 25 kr. for en kasse
paa 70 liter lodde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
