Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIEN.
5 til
Bunddyrene og fiskenes aate. Fiskenes levevis og
vandringer ligesom de dyr, der tjener dem til næring, har været
gjenstand for undersøgelser først af Gr. O. Sars og senere fra den
til deslige undersøgelser i aaret 1900 anskaffede dampbaad
Michael Sars under ledelse af dr. J. Hjort.
Disse undersøgelser og deres resultater skal her omtales,
forsaavidt de har særlig interesse for Finmarkens amt.
Ved disse fiskeriundersøgelser gjøres dels fiskeforsøg, dels
studeres betingelserne for fiskenes ernæring; man maaler
havstrømmenes temperatur og saltgehalt og indsamler til studium de
smaa levende dyr og planter, som driver omkring i havet, og
som udgjør den oprindelige næring for alt liv i dette. De smaa
organismer opædes af de storre, disse af fiskeyngel og andre
mindre dyr og disse atter igjen af større havdyr.
Allerede tidligere er der meddelt iagttagelser over havets
temperatur og havets strømme og over atlanterhavsvandet, der
er forholdsvis varmt, og polarvandet og kystvandet, som er
forholdsvis koldt.
Dyrelivet i det hav, der beskyller det nordlige Norges kyster,
er dels nordlige former, de saakaldte arktiske, som trives bedst
i det kolde vand, og dels sydligere former, som findes i varmere
have, men som her forekommer i enkelte spredte individer.
G. 0. Sars siger om dyrelivet nordpaa, at det paa de fleste
punkter er af en meget blandet karakter, idet det oprindelige
arktiske element er tilblandet talrige dyreformer af aabenbart
sydligere oprindelse. At her har skeet en indvandring sydfra,
og at denne indvandring fremdeles gaar for sig, synes at være
utvilsomt og kan tildels ogsaa ganske direkte paavises. Inderst
i de dybe fjorde, hvor vinterens kolde vand frembringer en lav
temperatur, findes de nordlige dyreformer, men ude ved havkysten,
hvor den varme havstrøm raader, lever langt sydligere dyreformer.
Det er tidligere omtalt, at der inderst i Porsangerfjordens
Øst-botn findes temperaturer helt ned til -r 0.65° midtsommers.
Jo længer nord og øst man kommer, desto flere arktiske
dyreformer er der. Selv saa langt nord som ved Hasvik paa
syd-vestsiden af Sørøen fandt imidlertid Sars dyrelivet meget opblandet
med sydlige former. Navnlig viste dybhavsfaunaen sig her kun lidet
forskjellig fra samme i Vestfjorden. Først østenom Nordkap
bliver de nordlige former forherskende i dyrelivet ogsaa ud mod
havkysten og paa de større dybder. Her taber nemlig
atlanterhavs-strømmens indvirkning sig mere og mere, alt eftersom kysten
bøier af i sydøstlig retning, og Varangerfjorden, skjønt i sin
karakter fuldstændig lig Vestfjorden og ligesom denne snarere at
betragte som en havarm end som en fjord, viser lige fra stranden
36 — Finmarkens amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
