- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
562

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280 FINMARKENS AMT.

af og ned til de største dybder en fuldkommen ren og ublandet
arktisk fauna.

Hvis man tæller antallet af arter af skjæl og havsnegle,
siaa viser det sig, at antallet af sydlige former aftager mod nord,
og der er stor forskjel fra Vest- til Østflnmarken. Omvendt
aftager de nordlige skjæl sydover. Denne forandring i dyrelivet
paa havets bund svarer til lignende forandringer i havet selv.

Disse bemærkninger gjælder ikke alene skjæl og snegle, men
ogsaa andre lavere dyr, saasom pighuder (sjøpindsvin, sjøstjerner
og slangestjerner), krabber, ræker og andre krebs, koraldyr,
mosdyr og saa videre. Det gjælder ogsaa fiske: makrel og brisling
gaar som regel ikke op til Finmarken, medens omvendt lodden
kun sjelden sees i det sydlige Norge.

Dyrelivet i det kolde vand i det inderste af Porsangerfjorden
og i Spitzbergens fjorde ligner hinanden; begge steder forekommer
i masse den store nordlige ræke (sclerocrangon boreas) og de nordlige
ulker. Omvendt har den ytre del af Porsangerfjorden og havet
mellem Norge og Bjørnøen blandt andet det tilfælles, at her er
tilstede i mængde den langs hele vor kyst saa talrig
forekommende Drammens- eller Breviksræke (pandalus borealis), og de arktiske
smaa fiskearter træder tilbage i mængde for de større fiskearter,
der kræver varmere vand, eller ogsaa for de større arktiske fiske.

Bunddyrenes udbredelse viser ligesom studiet af
havstrømmene, at de nordlige have maa deles i de varmere have og de
kolde, hver for sig med sit særegne dyreliv, der veksler, eftersom
aarstidernes forandringer bringer de flydende grændser til at flytte
sig nordover eller sydover.

Aate eller i havet drivende dyr og planter (sjøgror,

plankton). De fastsiddende eller lidet bevægelige bunddyr er
helt afhængig af det sted, de lever paa aaret rundt, og af tem
peraturens vekslinger fra den ene aarstid til den anden. Hvis
stedets klima ikke passer for dem hele aaret rundt, maa de
omkomme.

Anderledes er det med de dyreformer og planteformer, som
driver i havet. Disse drivende dyrs forekomst paa et sted til
en bestemt tid tillader kun at slutte, at de i øieblikket kan leve
der. Forandringer i temperaturen eller i havet i det hele kan
bevirke, enten at de dør eller at de fores bort af havstrømmene,
eller at de gaar over i andre former, der er mere
modstandsdygtige, de saakaldte sporer, eg eller lignende. I denne form
overlever de da de ugunstige livsforhold for saa igjen at gro op
eller sværme, naar de gunstige forhold paany indtræder.

En hel del af disse i havet drivende smaadyr og
smaaplanter kalder fiskerne aate, forsaavidt som fiskene lever af dem.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0580.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free