Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
5(59
hvælvet, let tag over agterskotten samt et med dør forsynet
fremskot, hvilke hænger sammen og med lethed kan løftes af,
er dannet en «kajyt», der oplyses ved et skylight eller et par
koøine. Ved en tverstok, der hviler paa æsingen, er dannet agter
og paa siderne et slags dæk eller rettere løibænke, da rummet i
den forreste del er aabent i midten. Agter er koieplads til 4
mand, der ligger med fødderne mod skotten, og paa den ene
side til 1. Paa den anden side staar kogeovnen, medens den
øvrige plads benyttes til at hensætte husgeraad paa. Krus og
glastøi anbringes i net, rækker eller i en af et bræt dannet bing.
Under skafning lægges en af brætter sammenspigret bordplade
over sideloibænkene, hvorpaa mandskabet tager plads ved den,
siddende paa bænkene og med fødderne ned i det aabne rum
mellem dem. Fembøringen var før den almindelige baad.
Før reiste fiskerne i disse aabne baade til Finmarken efter
lofotfisket. Nu reiser mange med dampskibet, tagende med sin
kiste med klæder og proviant for reisen; paa fiskeværet forhyrer
de sig med en baad, saaledes at baadens eier for baaden faar
en del af fangsten, eller et baadmandskab leier en baad for
fisketiden. I Vardø anskaffes baade til udleie i fisketiden,
ligesom ogsaa eierne af de øvrige større fiskevær ofte har baade til
udleie. Ved dampskibsfartens udvidelse og efterat telegrafen
kom til værene, har loddefisket i Finmarken været sögt af flere
fiskere.
Dybsagnfisket er ofte et let fiske, da torsken undertiden
ikke staar mange favne under baaden, selv paa større dybder.
Til andre tider maa den søges ved bunden og kan da være
tung at trække. Agnet er helst lodde; pilk bruges lidet.
Liner brugtes før under hele fisket kun enkelte steder, som
for Loppen, Kjelvik, Honningsvaag, Kjøllefjord og fra Ekerøen
indover mod bunden af Varangerfjorden samt delvis af
hjernme-fiskere, fornemmelig i Vestfinmarken, naar agn kunde faaes.
Grunden til, at man her brugte disse, er dels den store dybde, da
det er tungt at bruge dybsagn paa dybder over halvhundrede
favne.
Mod fiskets slutning begyndte linefisket at blive
almindeligere. Den meste loddetorsk og lodde er da borte og er bleven
afløst af torsk, hyse og andre fiske, der gaar mere spredt, hvorfor
et mere vidtrækkende redskab nu er det fordelagtigste. So ni agn
bruges fjæremark, skjæl, mort, større fisk, som skjæres i stykker,
fersk og saltet sild samt lodde, hvis saadan kan faaes.
Nu er linen uden sammenligning det almindeligst benyttede
redskab, som senere omtalt.
Linefisket drives mest med ofring og 4 mand. Bruges større
baad, er der en mindre paa slæb. I almindelighed drives fisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
