- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
573

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

5(573

loddefisket end i de senere aar, og at det var dette, som dengang
muliggjorde juksefisket.

En forandring i redskaber trækker andre forandringer med
sig, fremfor alt i fartøier. Medens juksefisket foregik nær land,
var det mest praktisk at bruge de fra aarhundreder tilbage
tilvante otringer; linefisket forlangte lang seilads tilhavs, og da var
det bedre at anvende større, enten dækkede eller halvdækkede
sneseilsbaade (af skøitefaçon) med tilhorende fladbundede
fiske-baade af det amerikanske dory -system. Langs hele kysten fra
Vestlandet og nordover har dette system fundet indpas. I 1900
mærkedes i driftsmaaden og baadenes udstyr en betydelig
forandring, idet man benyttede storre, tildels dækkede sneseilsbaade,
forsynede med 1—2—4 slæhebaade, hvoraf igjen et par stykker
doryer. Ligeledes er en forbedret linehaler, «andøver» kaldet,
bleven almen kjendt.

Der klages sædvanlig over mangelen paa ferskt agn, hvilket
hænger sammen med en anden mangel, nemlig mangelen paa
foretagsomhed. Saasnart nøden først er afhjulpet, tænker ingen
længere paa agn og sørger ikke for at sikre sig mod ny mangel
ved at gjemme ferskt agn i fryserier og kjolerum. Den stadig
tilbagevendende agnmangel foraarsager netop i den bedste fisketid
betydelige tab.

Fisker de godt, betaler de gjerne høi pris for agnet. Ligger
de derimod og venter paa veir eller tisk, kjøber de ingenting,
og saa maa hele ladningen kastes overbord tilslut, fordi den
raadner. Kommer der saa fiske, bliver der mangel paa agn, og
de, som da har, sælger til høie priser for at dække sine tab; da
bliver fiskerne misfornøiet, og det har hændt, at de har forsøgt
at tage sig tilrette.

Agnet bliver saaledes tildels kostbart, optil 15 kr. pr. kasse,
stadig pris 12 kr.; dette tager sin gode andel af fiskernes
fortjeneste. Naar man skal paa sjøen, trænger ofringerne hver 2
kasser, skøiterne op til 5 kasser.

Baade. Fisk af forskjelligt slags og i mængde findes, som
omtalt, til enhver tid af aaret ved Finmarkens kyster, undertiden
nærmere ved land, undertiden længere ude; efterhaanden som de
aabne fangstbaade afløses af sjøgaaende fangstfartoier, vil vistnok
Finmarkens fiskerier, der hidtil har været uvisse, komme til at
blive i det hele aarvissere.

Kulde, storm og uveir er ofte til hinder for fiskeriet.
Vinterfisket drives over hele Finmarken mest med mindre aabne baade;
de korte dage med det urolige og stormende veir, tildels med
snefog, gjør det vanskelig at drive fisket med doryer fra større,
dækkede baade. Mindre dækkede sneseilsbaade, der ikke er større,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0591.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free