- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
578

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

296

FINMARKENS AMT.

at fyldes. Det opnaaes ved at tilveiebringe fornøden stivhed ved
hjælp af fast ballast og samtidig beskytte rummet mod overvand.

Der er vistnok en udbredt mening blandt fiskerne, at en
dæksbaad ikke passer for bedriften. Fordelen ved et dæk ialfald
i de storre baade og til garnbrug overveier imidlertid de ulemper,
som det fra først af kan synes at medføre. Det tør hænde
endog, at den ændrede fremgangsmaade, som et dæk
nødvendiggjor, vil vise sig at være fordelagtig, saa ulemperne er indbildte.

Ballasten anbringes bedst under kjølen (jernkjøl). Paa en
brugsbaad kan vistnok jernkjølen let blive for stor, og baaden
bliver da undertiden voldsom i sine bevægelser i sjøen. Men en
kjol afpasset efter baadens størrelse og konstruktion har sine
store fordele, hvor der er tale 0111 sjødygtighed og tryghed. Den
er mere effektiv end samme vægt inde i baaden, den optager
ikke plads i rummet, den kan ikke kaste sig. den styrker baaden
og bidrager, naar den er forsvarligt paasat, til dens varighed.

Ogsaa ved riggen maa der tages hensyn til det brug, hvor
til baaden er bestemt.

Den bedst mulige seilads kommer ikke her fortrinsvis i
betragtning, men til fiskerbedriften kræves en hændig seilforiug.

Enhver baad, som er beregnet paa at holde sjøen i uveir,
bør helst være saaledes afbalanceret, at den styrer og manøvrerer
godt under storseil og fok alene.

Saavel ved trækning af garn som under dybsagnfiske til
ankers paa Finmarken er det ønskeligt efter fiskernes mening at
kunne lægge masten ned og derved formindske vindfang og
baadens arbeide i sjøen.

Paa nogle dæksbaade er derfor som oftest masten afkappet
over dækket, og der er anbragt et led eller hængsle, som da er
den eneste støtte, masten har i dækket. Denne anordning er usolid
og nødvendiggjør flere vanter og barduner for at stotte masten

Paa Listerbaaden er masten ikke afkappet, men gaar i et
stykke helt ned i sporet. Under mastbjælken er anbragt et solid
hængsle i mastens forkant, og denne fires ned agterover. Paa
denne maade faar masten, naar den er opreist, omtrent samme
stotte i dækket som en faststaaende mast og behøver da heller
ikke nogen ekstra støtte af barduner.

Lidt mere gods i masten og færre vanter og barduner, end
man nu bruger nordpaa, vilde uden tvil vise sig at være en
vinding. Som staaende rig for en skøite af almindelige
dimensioner er 1 fokkestag og 2 spænd vanter paa stormasten, et let
vaterstag og paa mesanmasten en bardune med talje paa hver
side visende lidt forover alt, hvad der behøves.

I 1905 har storthinget bevilget 200 000 kr. til et
baadlaane-fond for Finmarken.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0596.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free