- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
579

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

5(579

Veel laan af invalidefondet dannes nemlig til havfiskeriets
fremme et nyt fond, hvoraf fiskere i Finmarkens amt kan erholde
laan til anskaffelse og udrustning af nye, gode og helst
kravelbyggede dæksbaade. Laanet forrentes med 21 /a pct. aarlig rente.
I det förste aar er laanene afdragsfri, hvorefter de tilbagebetales
senest i løbet af 10 aar med lige store aarlige afdrag.

Der kan udlaanes indtil 4 » af baadens takstværdi, dog ikke
over 4 000 kr. paa en kjol.

F.t spørgsmaal er det, om ikke dampskibsfiskeriet lønnende
kunde drives i Finmarken om vinteren. Dampskibene kan
hurtig komme ud og ind og er ikke saa afhængige af veir og vind
som baadene. Smaabaadene kan ofte trække last, efterat linen
kun har staaet nogle timer i sjøen, saa der ialfald til enkelte
tid«jr maa være fisk nok, saa dampskibe turde nok blive
lønnende trods de ugunstige betingelser for fiskeri om vinteren i
Finmarken.

Sikkert er det ialfald, at der som oftest er meget fisk under
land flere steder i Finmarken om vinteren, men lidet af denne
fisk kommer paa land.

Efter lov af 8de april 1890 har i alle Finmarkens udvær de
baade, der har drevet loddefiske, været mærkede med nummer,
der bliver vedkommende høvedsmand udleveret ved ankomsten
af opsynsbetjenten; samtidig indføres høvedsmandens og
baad-mandskabets navn og hjemsted i opsynsbetjentens protokol.
Derved er der bleven mere orden paa sjøen, og man har lettere for
at finde de fiskere, hvorefter der kan være efterspørgsel.

Antal fiskere og udbytte. 1 loddefisket deltager, foruden
Finmarkens indbyggere, som før nævnt, ogsaa fremmede fiskere fra
sydligere amter og tillige en del udlændinger, særlig russere, hvis
antal dog nu ikke er betydeligt.

Antallet af fiskere opgives dels efter antallet paa
tællings-dagen, dels efter opgaver fra værene. Paa en bestemt dag i mai
tælles alle fiskerne, medens opgaverne fra værene angiver det
antal, som har søgt været. Saaledes var antallet af fiskerne i
1902 paa tællingsdagen 10de mai 11 638 mand, medens opgaverne
fra værene giver 16 828. Dette kommer deraf, at endel fiskere
under fisket har forladt et vær for at fortsætte i et andet og er
tællet to eller flere gange; det virkelige maksimumsantal ligger
nærmere de 1 1 638 mand, som var tilstede paa tællingsdagen.

Den kongelige kommission af 1891 angiver antal af fiskere,
den opfiskede mængde og værdien fra 1867 til 1891. Fiskernes
antal er tællingsdagens, og besætningerne paa fartøierne er
medregnet, men ikke de udenlandske fiskere. Tællingen i 1869
angives at være mislykket.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0597.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free