Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1’ISKEFUKH.
for Østvaagen ved Vardø i bakken paa 70—80 favne vand kan
fiskerne om sommeren sætte jevnlig ca. 1 000 krog hver baad.
Fangsten er somme aar ved Vardø ligesaa meget hyse som
torsk. Længer ud paa bakken faaes ogsaa anden fisk, som uer.
Nedenfor landbakken paa dybet findes mængder af svartkveite,
ofte kaldet grønlandsk kveite ; denne findes paa stor dybde i
mængde langs bankernes affald helt ned til Aalesundskanten.
Ca. 2—3 mil ret ud for Vardø findes et dyb paa henimod 200
favne, hvor denne kveite fiskes. Den sælges til russerne for 10
—15 øre pr. kg.
Længere udover fra land grander dette dyb op, saa at man
li—8 mil fra land har 70—140 favne, den saakaldte Østbanke.
Her er kveite, stor torsk, brosme og haakjærring.
Ved sommerfisket bruges liner og juks for torsk o. s. v.
Sætningen er paa 1 800—2400 angler og 2—3 km. lang paa en 3 mands
baad. Som regel ror fiskerne ud om aftenen for at trække den
om morgenen satte line, hvorpaa natlinen udsættes. Er der plads
i baaden til en ny trækning, kan den optagne line agnes paany
og udsættes, efterat natlinen er trukket om morgenen. Men
dette er meget sjelden.
Seien (gadus virens) er gjenstand for vigtige fiskerier.
Seiens gydetid er noget forskjellig, men synes i regelen at
indtræffe i aarets förste maaneder, undertiden allerede i januar.
Gydepladsene synes at være havet omkring de ytre skjærgaarde
og de aabnere større fjorde i landets nordlige dele.
Allerede i december begynder hist og her stimer af forplant
ningsdygtige individer at søge fra dybet ind under land ved. de
nordlige fiskevær og kan herunder give anledning til rige fiskerier.
Disse individer gyder saaledes endog tidligere end de større
torskestimer, der først noget senere følger efter.
Som den sædvanlige gydetid kan maaske ansees maanederne
februar og marts, idet der endnu i februar jevnlig træffes
individer med fast rogn og melke.
Paa forskjellige steder ved kysten er fundet yngel, for hvilken
gydetiden neppe kan have indtruffet tidligere end i april eller mai.
I Vara ngerf jorden er 8de august 1879 taget yngel paa 1 5
20 mm. Her har gydetiden maaske forst indtruffet i juni.
I sommermaanederne nærmer aarsyngelen si^; i tætte stimer
landet i den ytre skjærgaard, men stimerne kan ofte være ulige
udviklede.
Ved Loppen i Finmarken kan seiyngelen staa under land i
umaadelige masser i juni De har tilhold over tangskogene ved
de klippefulde dele af stranden ojr staar tæt pakkede. De har
en jevn længde af 60—65 liim.
Seien drager omkring i havet, idet den sædvanlig har sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
