Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6
FINMARKENS AMT.
tilhold i de mellemste og ovre vandlag i den ytre skjærgaard og
de storre fjorde. Dens næring er hovedsagelig overfladedyr, aate
eller de stimvis optrædende drivende krebs, eller bestaar af
tiske eller andre svømmende sjødyr.
1 modsætning til hysen og torsken tager i det hele seien
neppe nogensinde sin føde fra selve bunden.
Hos yngel med en totallængde af 38—42 mm. i
Porsanger-fjord, antagelig omkring 3 maaneder gammel, er maven
undertiden fvldt med rødaate (omtrent 3 mm. lang) samt unger
af kril.
Ogsaa de større a årsunger, med en længde paa 1 00—200 mm.,
henter saagodtsom udelukkende sin føde fra den drivende aate.
Af saadanne aate-former kan maverne indeholde store masser.
1 en sei omtrent 150 mm. lang er i 1900 fundet 6250 stykker
af rødaate og anden aate.
Ogsaa drivende fiskeog samt larver af andre dyr tages i stor
udstrækning af seiens unger.
Hvor aaten mangler eller er sparsomt tilstede, som i
vinter-og vaarmaanederne, tager aarsungerne ophold i tangen, hvor de
ernærer sig af smaadyr og yngel af mollusker, tildels ogsaa af
smaafiske.
De ældre individer søger sin næring dels i de grovere
aate-former, dels i større dyr og fiske.
De betydelige fiskerier af denne art, som finder sted om
sommeren i Finmarkens skjærgaard og store fjorde, synes i
væsentlig grad at være afhængige af et par saadanne aate-former,
nemlig en kril og rødaate. Begge disse arter fores i disse
landsdele om sommeren af strømmen i umaadelige masser om i de
ovre vandlag og forfølges her af seistimerne, saavel af de
middelsstore aargange (smaasei) som af de fuldvoksne individer
(storsei), idet fiskestimerne fortrinsvis soger hen til og holder sig paa
steder, hvor strømmene hvirvler disse dyr sammen og driver dem
op i vandskorpen.
Ogsaa andre krebsdyr indgaar i disse egne under sei-aaten
og findes jevnlig i seiens mavesæk.
I de dage, da disse krebse mangler, ernærer stimerne sig
nødtørftig af fiske eller enkelte andre sjødyr. I Porsangerfjorden
under de store fiskerier i visse dage af juli 1878 var seiens mave
enten tom eller fyldt med yngel af lodde, sild eller med
sil-unger. Ligeledes tager de leilighedsvis unger af torsk, hyse eller
unger af sin egen art.
Langs landets vestkyst foregaar ligeledes hele sommeren et
mer eller mindre rigeligt seifiske, hvilket her hovedsagelig er
betinget af smaasildens tilstedeværelse. I større sei er fundet indtil
2o saadanne smaasild af 5 6 tommers længde eller mere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
