- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
601

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER.

tf 3 3

Om vinteren, naar den nævnte krebsaate i de nordlige
landsdele mangler, tager seien her væsentlig fiske og blækspruter samt
krebsdyr. De store indsig af sei, som finder sted ved de
finmarkske kyster i de förste vaarmaaneder i april- mai), er ligesom
torskens indsig i væsentlig grad betingede af loddens vandringer
fra Ishavet mod land for at gyde. Naar seistimerne her kommer
under land, befinder de sig i en afmagret tilstand, men opnaar
hurtig sit huld efter at have fraadset en tid i den overflødige
næring af lodde.

Af blæksprut tager seien fornemmelig mindre eksemplarer.

I de sydligere distrikter søger seien ligeledes under land i
vintermaanederne, idet den her forfølger vaarsilden og dens yngel.
Iøvrigt lever seien paa denne aarstid her af forskjellige krebs,
lei-lighedsvis ogsaa af forskjellige slags fiske.

Seifisket begynder først i juni og varer hele sommeren
igjennem, undertiden langt udover høsten. Sei fiskes især i
Langfjorden og andre dele af Altenfjorden, ved kysterne af Nørøen,
i Kvalsund og Strømmen, ved Revsholmerne, Gjæsvær, i
Porsanger-fjorden, ved Vadsø og flere steder i Varangerfjorden.

Leveren er undertiden saa fed, at 2 store hundreder sei giver
en tønde lever.

Seifisket drives dels ude ved de saakaldte skaller ytterst ude i
havkanten, dels i de store aabne fjorde, saaledes f. eks. i
Pors-angerfjorden langt ind, f. eks. ved Kistrand. I Tromsø og
Nordlands amter fiskes derimod mest \ide ved havkanten eller ude
paa kystbankerne, hvor disse danner boer eller skaller. Gjæsboerne
ud for Loppehavet er vel kjendte skaller.

Seifisket drives med synkenot paa steder, hvor der findes
seigrunde, som i Varanger- og Porsangerfjorden, ud for Kiberg,
Vardø, Maasøværene samt de ytre vær paa Sørøen. Dette fiske
horer ogsaa til de periodiske fiskerier. I Gjæsvær var der
saaledes fra 20-aarene af aarvist seifiske, som naaede sit hoidepunkt
i 50-aarene, da der kunde ligge op til 100 notlag her. Senere
aftog det. Repvaag inde i Porsangerfjorden er ogsaa et søgt
sted her.

Af andre redskaber, som bruges til seifiske, skal nævnes Ml,
et dybsagn med synke paa 1 til 1 ’/a kg. og fortom af fint snøre
eller messingtraad, hvormed fiskes fra roende baad. Man lader
snøret vekselvis gaa til bunds og trækker op igjen, saa beitet er
i uafladelig bevægelse, hvilket er nødvendigt, da seien sjelden
bider paa stillestaaen de agn.

Der bruges ogsaa fiskestænger med snøre, trøer, med hvilke
man ror rundt i stimerne. Der bruges ogsaa dorg med fortom
’ streng) af messingtraad.

Kuttere fisker sei med synkenøter fra doryer paa Gjæs-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0619.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free