Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til 6 FINMARKENS AMT.
boen (Loppehavet i. Et notlag kan fiske flere tusen sei om dagen.
Man kan undertiden ikke drive med synkenot, naar seien farer
vildt, fordi dens aate er saa stor . Da fiskes med troe.
Dæks-baaden ligger for varp, og de to doryer ror omkring, en mand
ror, en staar agterud med to troer og vipper seien ind, som stadig
bider paa pilken. 4 mand har paa et dogn fisket halvtredje
tusen sei, et bevis for den enorme masse, der findes.
Seifisket drives her som bankfiske.
Rathke omtaler i 1H02 sommerfiskeriet af sei som meget
fordelagtigt. Finnerne bruger endnu seikrog eller at krøge seien,
nemlig at hugge om sig med en stang med krog i enden blandt
fiskestimen og paa denne maade indhale, hvad der bliver
hængende; men nordmændene har de bekjendte fordelagtige sækkenøter
til seiflskeriet.
Denne seikrog er en 4 m. lang stang med et 15 cm. langt
vinkeljern med .’5 opadvendte tænder, hvoraf den ytterste tand
har en længde af i> tommer, den næste er noget kortere og den
inderste kortest.
Naar det bliver mørkt om nætterne, eller naar solen gaar
i havet , bruges paa nogle steder, som paa Sørøen og i Varanger
fjorden, garn efter sei.
Kveite fiskes under sommerfisket og bankfisket, ogsaa under
loddefisket. Kveitens gydetid er i marts og april, men
sandsynligvis gyder enkelte individer i de senere vaarmaaneder.
Kveiten vandrer tidlig paa aaret ind mod de grundere steder,
og de kan da træffes paa saa ringe dybde som 20—30 m.
Gydningen foregaar sandsynligvis paa disse moderate dybder. Dens eg
flyder.
I Tanafjord er i ]NV>7 fisket en kveite paa 4.7 m.s længde,
og som veiede 200 kg. Udenfor Hammerfest fangedes i 1H84 en
kveite, som veiede 240 kg.
Kveiten kan hurtig forandre farve. Hvis en større kveite
kommer op paa grundere vand, staar den gjerne med hovedet
skjult i tangen eller ved siden af en stor sten. Kommer der en
baad, og kveiten faar oie paa denne, bliver farven lidt efter lidt
blegere; bliver farven tydelig lys, ved fiskeren, at den er færdig
til at flygte (meddelt R. Collett af E. Havnø i Rodo’.
Kveiten er træg; de unge kveiter kan ligge en hel dag
ubevægelig nedgravede i sanden. De er seiglivede og ligger timevis
levende i baaden.
Foden bestaar i regelen af store krebs eller af fiske. Af de
sidste fortæres helst smaatorsk, brosme, hyse, uer, forskjellige
slags flyndre og steinbit.
Til kveiteflske bruges en grovere line, gangvad, med lo !<»
store angler med en afstand af •">—ti favne mellem hver af de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
