Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
i aarhundredets løb Storbritanniens sildefiske fra omkring 80 000
tønder til 1.5 million tønder.
Sildefisket er gammelt, men hele det ovrige havfiske i
Nordsjøen er af langt nyere oprindelse. Foruden drivgarnsflaaden
efter sild, fandtes der ved det 19de aarhundredes begyndelse i
Nordsjøen kun smaa aabne fiskerbaade, som hver aften blev trukket
paa land paa de flade, sandige kyster. Fisken blev solgt i
nærheden af fiskerens hjem, og fiskeren vovede sig i regelen kun
nogle mil fra land. Først omkring aaret 1850 begyndte det
slæbenotfiske eller trawlfiske, som i aarhundredets sidste halvdel
saa langt har overfløiet alle andre bedrifter i Nordsjøen. Allerede
i 1862 var der i Grimsby alene 117 seiltrawlere, i 1868 var der
300, i 1882 625, i 1887 830. I aaret 1878 byggedes den første
damper for trawlfiske, og i aaret 1893 var der i Nordsjøen
foruden 5 000 seilfartøier mindst 600 fiskedampere. Nu, 10 aar
senere, kan dette antal dampere utvilsomt mindst multipliceres
med fire. Samtidig har værdiudbyttet naaet op til den høie sum
af over 150 millioner kroner.
I aaret 1900 var saaledes udbyttet af Nordsjoens fiskerier
over 860 000 tons fisk til en værdi af 150 millioner kroner, og
heraf faldt paa Norges del kun omkring 21/* pct., og disse 21/*
pct. var endda kun vort gamle kystfiske langs land og kun til
en forsvindende del lidt fiske paa havet.
Om udviklingen af havfisket vil skaffe en tryggere tilværelse,
hvis kapital og foretagsomhed var tilstede i Finmarken, ansees
endnu for uvist; det er nemlig ikke sikkert, at fisken er stationær
paa de nedenfor omtalte banker.
Finmarksfisket drives paa skraaningen fra land ned mod
dybet, som udenfor Finmarkskysten naar 150 til over 200 favne.
Denne skraaning kalder de landbakken. Længer ude i havet
bliver der grundere, saaledes at der fra dybet udenfor kysten
findes mindre dybe strækninger. Store dele af Østhavet er grundere
end 150 favne, og disse grundere dele i havet er ogsaa fiskebanker.
7 til 8 mil øst for Vardo ligger den saakaldte Østbanke, og
40 mil øst for Vardø ligger en vidtstrakt banke, som efter nogle
af fiskedamperen Skolpen udførte forsøger benævnt Skolpenbanken.
I de senere aar er gjort endel forsøg paa nogle af disse
fiskebanker, saaledes af fiskeriinspektør G. Sørensen i 1899 paa
Østbanken Forsøgene gjordes med bankfiskebrug, især
kveite-angler, og det viste sig, at der i juli og august kunde gjøres
lønnende fangst paa Østbanken af kveite, torsk og steinbit med
forskjellige mængder af brosme. Fiskere fra Vardo har senere
drevet adskillig paa denne Østbanke.
I 1900 gjordes forsog med fiskedamperen ’Skolpen fra 27de
mai til 13de august.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
