Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«26 I-INMARKENS AMT.
menneske i Norge bruger med andre ord omtrent 24 kg. fersk
og 3.5 kg. tilvirket fisk om aaret.
Iblandt de byer, der er tællet med, er Kristiania, hvor
fiskeforbruget ikke er saa stort pr. individ. I byerne skulde efter
dette forbruget af fisk pr. individ være 27.5 kg. til en værdi
af 8 kr.
I Finmarken skulde efter den nævnte antagelse forbruget af
fisk være 4 gange saa stort pr. individ eller 110 kg., men
handelsværdien af denne fisk kan neppe sættes hoiere end til
11 kr.
Spiselige muslinger og sjødyr. En del af besætningerne
fra udenlandske skibe, som er kommet her til landet, gaar ned
i fjæren og samler forskjellige sjødyr, som de senere lager til og
spiser. I almindelighed er der ingen i Finmarken, som benytter
sig af de spiselige sjødyr, som uden synderlig besvær og
bekostning kan indsamles og anvendes i husholdningen.
Naar der til alle aarstider er overfiodig fisk lige ved kysterne,
er der ikke nogen opfordring til at forsyne sig med lavere sjødyr.
Men naar folk ikke faar fisk til kogning, kan man benytte de
lavere sjødyr, som ligger i fjæren eller paa nogle favnes dybde, og
til anvendelsen af disse burde man have kjendskab.
Mange af de laverestaaende sjødyr er anseet som
velsmagende og sunde. Ræker, krabber og blaaskjæl anvendes ogsaa
her i laudet.
Den store ræke, svelviksræken, som nu fiskes og forbruges i
mængde i det sydlige Norge, forekommer sikkert ved
Finmarks-kysten.
I hele havet udenfor Murmankysten og ind i dennes fjorde findes
de samme dyreformer, som er karakteristiske for havet mellem
Norge og Bjørnoen, saaledes f. eks. mængder af den nævnte store
ræke (pandalus borealis). Af denne er ved indgangen af
Motowsky-fjorden engang i et træk med ræketrawl af en halv times varighed
fisket 16 liter; ligesaa forekommer den talrig saa langt øst som
Kap Kanin. Hele havet mellem Murmankysten og den 75de
breddegrad i en dybde af 200—300 ni. (100—160 favne) vrimler
af krebsdyr, især pandalus. Torsken nærer sig der af disse
krebsdyr; der kan Andes 80—100 stykker i en enkelt torskemave.
(Knipowitsrh).
Denne ræke har hidindtil ikke været gjenstand for fiskeri i
Finmarken. Da fiskeriet foregaar i lukkede fjorde, kunde den
fiskes ogsaa paa dage, da der ikke er sjøveir ude ved kysten.
Foruden blaaskjæl er der en hel del andre skjæl, der er
udmærkede som næringsmiddel, som f. eks. oskjæl eller gjeitskjæl
(mytilus modiolus), hjerteskjæl (cardium edule), kuskjæl (eyprina islandica)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
