- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
629

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FISKERIER. tf 3 3

Fra en del lakseelve foreligger der opgaver kun i
enkelte aar:

1902. 1901. 1900. 1899. 1898. 1897.
Kg. Kg. Kg. Kg. Kg. Kg.
Lille Porsangerelv....... 200 300
Storfjordelven (Laksefjord) . . . 150 1 200 300 200
Rusel v (Refsbotn)....... — — — — 100 100
Snefjordelven......... — — — — 200 200
Ryggefjordelven.....• . . — — — — 200 200
Skallelven.......... — — 220

Allerede i 1864 blev opført et hus med apparater til
udklækning at laks ved Altenelv. Om hosten 1864 blev nedlagt
i apparatet 200 000 befrugtet lakserogn.

Ogsaa i Kvibyelven og Halseelven ved Storvatn i Talvik
blev lignende apparater opforte og lakseyngel udklækket.

Lakseloven af 1905 bestemmer: Hvor anbringelse af
fast-staaende fiskeredskaber paa statens grund i Finmarken antages i
særlig grad hinderlig for laksens adgang til vasdrag, kan kongen
forbyde brugen af de nævnte redskaber. •

De lakseelve i Finmarken, som næres fra høie fjelde, der er
snedækkede langt udover sommeren, er ikke saa rige paa laks
som de elve, hvis nedslagsdistrikt ligger lavt, og hvis temperatur
er noget høiere end isvandets.

Alle de betydelige vasdrag, som fra de snedækte Gaisser flyder
nordover og munder i Porsangerfjord og Laksefjord, er
forholdsvis fattige paa laks, saaledes Stabburselv, Brændelven
(Lotte-jokka), Borselven, Storfjordelven og Sørjokka. De elve derimod,
som har sine kilder bagenfor eller söndenfor Gaisserne og faar sit
vand fra myrlændte vidder, er rige paa laks, saaledes Altenelv,
Lakselv og Tana. Navnlig danner Lakselven en paafaldende
modsætning til de andre elve i Porsangerfjord og Laksefjord, skjønt
de ikke er saa meget mindre.

I Levojokka, som kommer fra Rastegaissa og Gainogaissa
fjelde, er der ikke laks, skjønt den er en af Tanas største bielve.

I elvene foregaar opstigningen ofte hurtig; i Tana faaes
undertiden lakse med frisk sil eller lodde i maven i en afstand
fra sjøen af mellem 30 og 40 km.

I Tana naar laksen op i en afstand fra sjøen, der er flere
gange større, end i nogen anden norsk elv. Den stiger her i
Bavtajokka op til omtrent 30 kilometer ovenfor denne elvs
sammenløb med Karasjokka, eller i en vandafstand fra elvens
munding af omtrent 300 km.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0647.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free