- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
636

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

til 6

FINMARKENS AMT.

Tana, som i forbindelse med bielvene Anarjokka og
Skieccam-jokka paa en meget lang strækning danner rigsgrændse mod
Rusland, er undergivet særlige lovbestemmelser. Den er tilgjængelig
for laksen i langt større udstrækning end noget andet vasdrag i
landet. Medens laksen ikke i nogen anden norsk elv, bielvene
iberegnet, formaar at trænge frem længere end et halvt snes mil,
udgjør de strækninger, der i Tanas vasdrag er tilgjængelige for
laksen, og hvori den virkelig forekommer, tilsammen ikke mindre
end over 600 km., heri ikke medregnet de forholdsvis ubetydelige
bielve paa russisk grund, hvori laksen stiger op.

Laksen gaar, som berørt, op i Tana om vaaren efter
is-gangen, men ogsaa hele sommeren igjennem helt til legetiden,
som indtræffer i sidste halvdel af september og i oktober.

Ved aamotet mellem Karasjokka og Anarjokka er Karasjokka
dybest, og den største del af laksen gaar op i denne elv til nær
kilderne, og desuden i bielven Jesjokka.

I Anarjokka skal laksen kunne naa til det omkring 10 km.
ovenfor Skieecamjokkas udløb liggende fald Kurkkio, medens den
i Skieccamjokka skal trænge frem til nær Njullasjokkas munding.
Desuden gaar laksen op i følgende af Tanas bielve: Polmakjoki,
Vetsikkojoki, Utsjoki og Kuopitjoki (fra høire), og Maskejokka og
Vali-jokka (fra venstre).

Ved lov af 28de april 1866 blev brugen af overstængsler,
den gamle fiskemaade, forbudt, og laksefisket drives nu ved
hjælp af et mindre stængsel, «bistængsel , der kun gaar saa
langt ud, som reglerne om midtstrømslinjen tillader, og
istedetfor ruser, hvori laksen gaar ind, tages den nu nedenfor gjærdet
i kroggarn, som gaar ud fra gjærdet. Kroggarnet, der har en
længde af ca. 40 m., sættes med strømmen fra stængslet ned
til en stage, hvortil det fastgjøres, hvorpaa en arm paa ca. 4 m.s
længde føres opover igjen og holdes paa plads ved hjælp af et
taug til gjærdet. Herved bliver der nede ved stagen en spids vinkel,
og vinkelens ene ben dannes af clet lange garn, det andet af den
korte arm. Hvis flere kroggarn udsættes ligeløbende med
hinanden, er de indre kortere end de ytre. Naar nu laksen kommer
op imod gjærdet, finder den veien spærret og søger da
overensstemmende med sit ingtinkt ud mod dybt vand. Men her er
ogsaa udgangen stængt. Ved at folge det lange garn kommer
den tilslut, hvis den ikke løber sig fast paa dette, ind i
førnævnte vinkel (krog), og da den har vanskelig for at vende i det
trange rum, ender den med at blive siddende i maskerne paa
den ene eller den anden side.

Kroggarn bruges ogsaa ofte uden forbindelse med stængsel.
De sættes da ud fra stranden.

I Tana er benyttet de redskaber eller de fangstmaader, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0654.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free