Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERIER.
tf 3 3
Lillienskiold nævner blandt amtets fiske sik, der findes i
overflod, stor og fed, og nyttes jevnlig af finnerne tør, ligesom
frossen og røget.
Harr (thymallus vulgaris) forekommer flere steder, saaledes i
Tana; den heder paa finsk harre, i Polmak soavvel.
Den er udbredt i det sydlige Norge og i Finmarken; den
mangler i Bergens stift og forekommer kun paa nogle faa steder
mellem Trondhjem og Tromsø.
Paa strækningen mellem Trondhjemsfjorden og Finmarken
forekommer den i en del vande i Lierne, i Vefsenelv i Nordland,
i Harvand ved rigsgrændsen samt i Maalselvdalen i
hovedvas-draget.
I Finmarken er den i Altenelv, i Lakselv i Porsanger (saavel
i elven, som i de ovenfor liggende vande), fremdeles i Tana samt
i Pasvikelven i Sydvaranger med dens tilløb og vande. I
Alten-elven er den dog sparsom og forekommer neppe før 4 til 5 mil
oppe’i vasdraget. Ogsaa harren synes efter dette indvandret fra
øst og syd.
I Tana forekommer harren helt ned til henimod grændsen
for flod og fjære og derfra opover lige til elvens kilder tilfjelds.
Den er talrig i Utsjok vasdrag. Den trives over furugrændsen
helt til op mod birkegrændsen.
Harren leker paa den tid, elvene bliver isfri; i Tana, der har
isgangen tidligere end Utsjok vasdrag, i mai, men i Utsjokka
i juni.
Umiddelbart efter leketiden er kjødet magert og daarligt;
om høsten er det bedst. Harren fortærer lakserogn og myg.
Gjedden (esox lucius) forekommer i landets sydlige dele, i det
indre af Tromsø stift og i Finmarken. Gjedden heder paa finsk
havgga eller goles, hvis den er meget stor.
I hele Nordland synes den at mangle. I det nordlige distrikt
optræder den først i smaavande i Maalselvdalen indenfor Tromsø,
og senere i Altenelven (ovenfor fosserne), og endelig i mange
vande og elve i Vest- og Østfinmarken lige hen til Sydvaranger.
I Finmarken, hvor den omtales af Lillienskiold allerede i 1698,
opnaar den en ligesaa betydelig størrelse som i landets sydlige
distrikter. 1 Alten er den i det hele sparsom, men i Koutokeino
bliver den almindeligere og faar der en størrelse op til et par
meter.
Denne nordlige stamme har utvilsomt indvandret ad østlig
vei gjennem russisk Lappmarken ligesom de forskjellige andre
ferskvandsfiske, saasom abborén, gorkimen, siken, laken og harren
(saavelsom flere af disse egnes landfugle).
Lilli en skiold taler om gjedden, «hvis graadige slug mange
fiske maa undgjælde, ja den sparer ei sin egen art. Skjønt den til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
