Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
De sees i havet mellem Bjornøen og Norge og langs eggen
udenfor Tromsø. Under loddeindsigene nærmer de sig meget
Finmarkens kyst (ud for Vardø). Næst nisen er den vel den
hyppigste tandhval paa Vestlandet.
De buthovede delfiner har en mere eller mindre steil pande
og mangler den fure, som hos de spidshovede delfiner skiller
snuden fra panden. Ligeledes er kjæverne kortere, og tændernes
antal i regelen mindre. 1 vore farvand er tre indbyrdes meget
forskjellige arter, nemlig:
Nisen (phocaena communis), finsk nisso, dansk marsvinet, har
stump snude og lidet hoved. I overkjæven er 50—56 tænder,
i underkjæven er 44—52. Den er klumpet og har tyk kropsform.
Ryggen er blaasort, bugen hvid. Længden er ca. 6 fod. Nisen
er udbredt fra Hvidehavet og Grønlands kyster til Frankrige og
Østersjøen.
Grindhvalen (globiocephalus melas) har en stor fedtpude paa
hovedet, som derved faar et kuglerundt udseende. Den er særlig
kjendelig ved de lange spidse luffer. Kroppen er sort med en
hvid stribe under bugen. Storreisen er ca. 26 fod. Den lever
vel især af blækspruter.
De er kjendt fra Spitz bergen og ned til Danmark og Belgien
og træffes i mængder ved Færøerne i store flokke.
Den optræder hos os i stimer. I 1847 skal der ved
Sond-fjord være stængt 2—3 000 individer.
Spækhuggeren, vagnhund, staurhyrning (orca gladiator), paa finsk
fakan, har et lidet hoved med tykke, stærke tænder, 24—26 i
antal i overkjæven og ligesaa i underkjæven. Kroppen er kraftig
og muskuløs med brede luffer og en høi, skarp rygfinne. Farven
er paa ryggen sort med hvid bug og hvide flekker bag oiet og
paa siderne. Den opnaar en størrelse af indtil 30 fod, er et
glubsk og graadigt dyr, der væsentlig lever af fisk, sees især under
sildefisket (vaarsildfisket). Den angriber ofte større dyr, sæler
og bardehvaler.
Den er ifølge Collett en af de hyppigste og talrigste langs
vor kyst optrædende delfiner.
Til delfinerne regnes ofte to hvaler, der mangler eller
haien yderst lidet udviklet rygfinne. Disse hvaler er hvidfisken og
narhvalen, der særlig holder til i de arktiske have.
Hvidfisken (delphinapterus leucas) kalder finnerne buovja, den
har et but hoved med 14—20 tænder i overkjæven og ligesaa
i underkjæven. Den mangler ganske rygfinne og har smaa luffer.
Farven er ganske hvid overalt. Længden er indtil 20 fod. Den
lever af fisk, krebsdyr og blæksprut. Den er gjenstand for fangst
ved Spitzbergen, ved Sibiriens og Grønlands kyster, hvor den
forekommer i flokke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
