Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OG HVALFANGST.
ti 4 Vi
I de senere aar er den ikke sjelden seet inde i fjordene
om sommeren i Finmarken, saaledes ved Elvenes i juni 1903.
Narhvalen (monodon monoceros) har but hoved som hvidfisken.
I overkjæven findes et tandpar, som kun vokser ud hos hannen,
hos hvilken i regelen venstre, sjelden begge vokser ud til en
lige, fremadrettet, spiralfuret stødtand», som kan naa mere end
kroppens halve længde. Kropsformen ligner særdeles hvidfiskens;
Hunnerne mangler stødtænderne og faar derfor især lighed med
hvidfisken, men skjelnes dog fra denne ved de morke farvepletter.
Længden naar op til 20 fod. De lever som hvidfisken af fisk
og blækspruter, men formodentlig mest af krebsdyr. De
forekommer i store flokke mellem isflakene i de arktiske egne og
gaar endnu længere nord end hvidfisken.
Den er kjendt fra Sibirien, Novaja Nemlja, Spitzbergen og
Grønland til 65° n. br.
Narhvalen kalder finnerne eoarvve-buovja, hvilket betyder
hvidfisken med horn.
Nebhvalerne frembyder enkelte lighedspunkter med delfinerne,
men end mere med kaskelotten. De har et rundt hoved med
hvælvet pande, der skarpt afgrændses fra den «flaskeformede»,
nebagtige snude.
Tænderne er meget svagt udviklede. De har en tydelig
rygfinne og smaa luffer. De dykker til store dybder efter blæksprut,
som udgjør deres vigtigste fode. Hos os findes kun en nebhval,
nemlig:
Bottlenosen (hyperoodon diodon), som den almindeligst kaldes
over hele landet, andre navne er nebhvalen og andehvalen. Den
kjendes lettest paa den skarpt afskaarne pande, som især hos de
store hanner seet forfra har en tydelig cirkelform; disse kaldes
derfor af fangstmændene tøndebund . Farven er fra sort hos
de unge til brun eller lysebrun hos de gamle. Længden
gaar op til ca. 30 fod, dog er den almindelige længde 20—
25 fod.
Bottlenosen vandrer ind i Nordhavet tidlig paa vaaren, den
fanges da mangfoldige mil fra land nord for Færøerne, øst for
Island og ud for Tromsø. Om høsten, ja allerede i juli -august,
forlader de Nordhavet og drager sydover i Atlanterhavet. De
søger sin næring fra store dybder og lever væsentlig af blækspruter.
De strander af og til ved vore kyster.
En fjerde gruppe af hvaler er pothvalerne, hvis eneste
repræsentant i vore farvande er kaskelotten eller pothvalen (physeter
macrocephalus).
Dens hoved er overordentlig stort, fortil ret afskaaret. Over
hjerneskallen ligger en stor bindevævsmasse, mellem hvis fibre
indeholdes en oljeagtig vædske, som efter døden (afkjølingen)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
