- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
650

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(i 8 O

FINMARKENS AMT.

størkner til det saakaldte «hvalrav» eller spermacet. Næseborene
ligger langt fortil paa hovedet, og i overensstemmelse hermed er
ogsaa pusten rettet forover, hvorved den paa lang afstand kjendes
fra andre hvaler.

I overkjæven sidder nogle ufuldkomment udviklede smaa
tænder. Rygfinnerne er ufuldkomment udviklede og lufferne smaa.
Ryggen med pukler er sort. Længden er ca. 50—60, ja opimod
80 fod.

Den er en tropisk art, som er talrigst paa begge sider af
ækvator. Dog strander der af og til nogle ved Europas kyster,
ligesom hvalfangerne i Finmarken af og til har skudt et enkelt
eksemplar.

Bardehvalerne deles i to grupper:

Glathvalerne med plump krop, uden rygfinne eller furer paa
bugsiden, og finhvalerne med rygfinne og længdefurer paa bugsiden.
Luifen er uden tommel med lang smal haand.

Glathvalerne, sletbagene, rethvalerne, har som nævnt en plump
krop med store hoveder (’/s—1/i af kroppens længde). Barderne
mødes ikke fortil som hos finhvalerne, men er langt storre og
værdifuldere end hos disse. Der er et tykt spæklag. De er
dorske og langsomme dyr. Fra det norske Nordhav kjendes kun
to arter.

Grønlandshvalen, rethvalen, bowhead (balæna mysticetus) har
særdeles stort hoved (V3 af kropslængden). Oversiden er mørk eller
sort, bugen lys eller hvid. Barderne er 300—400 paa hver side
og indtil 15 fod lange. Kropslængden er indtil 60 fod.

Den er udpræget arktisk og lever fortrinsvis mellem isflakene
af smaa planktondyr.

Nordkaperen eller biskayerhvalen (balaena biscayensis) har noget
kortere hoved, men kroppen er slankere. Mundranden danner en
S-form. De sorte barder ligner grønlandshvalens, men er mindre,
i regelen kun 5—7 fod lange.

Farven er sort over hele kroppen. Den er indtil 50
fod lang.

G. A. Guldberg har fundet knokler af nordkaperen paa
Sør-øen og ved Vardø og oplyser, at den i aaret 1889 og i 90-aarene
er skudt ved Islands kyst samt i Nordhavet.

Til finhvalerne hører i norsk farvand to slegter, hvis ydre
udseende er meget forskjelligt.

Kiwihvalen, pukkelhvalen (megaptera boops) adskiller sig meget
fra de øvrige, de egentlige finhvaler. Hovedet er meget stort
med flad pande, forsynet med store knuder med børster i, isa>r
paa snuden. Kroppen er kort og tyk, især struben og bugen.
Lufferne er meget lange, Vs af kropslængden, langt større end
hos de andre. Rygfinnen er liden og pukkellignende. Furerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0668.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free