Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
Kropslængden er 40—50 fod.
Den optræder i Finmarken til samme tid som blaahvalen
(juni—september), da den ligesom denne lever af plankton (kril,
caianus). Den er udbredt fra Frankriges vestkyst til Nordkap.
I 1878 gik en flok paa 13 seihval af 40 fods længde iland
i Billefjorden i Porsanger, mulig drevet af staurhynning.
Vaaqelival (balaenoptera rostrata) har hoi rygfinne, jevnt
krummet og dybt indskaaren i bagre rand, ligesom hos seihvalen
siddende ved overgangen til sidste tredjedel af kroppen. Barderne
har gulhvide børster; der er 325 barder paa hver side af indtil
200 mm.s længde.
Farven er oventil graasort, hele undersiden til og med halen
hvid. Der er et hvidt baand over lufferne, hvis inderside ogsaa
er hvid.
Kropslængden er 25 til 30 fod, sjelden over 33 fod; den
forekommer hertillands især ved vestkysten. Sydover er den
udbredt til Biskayabugten.
Af de ovenfor omtalte hvaler holder nogle mest til i det kolde,
nordlige hav, andre i de sydligere, varmere have, nogle holder
helst til ved kysten.
Hvalerne kan da efter deres levevis deles i forskjellige grupper,
nemlig i arktiske, tropiske, syd- og nordatlantiske hvaler samt kysthvaler.
Til de arktiske hvaler horer grønlandshvalen, hvidfisken og
narhvalen.
Grønlandshvalen tilhører den nordlige halvkugles polaregne;
dens liv er knyttet til isen, især til iskanten. Denne iskant
flytter sig om sommeren nordover, og om vinteren rykker den langt
nærmere Europas og Amerikas kyster. Vest om Spitzbergen er
om sommeren i gunstige isaar havet frit langt nordenom øen, i
andre aar ligger isen fast i øen omtrent midt paa denne. I ældre
tider, da der fandtes mængder af grønlandshval, vrimlede
Spitz-bergens fjorde om sommeren af fangstfartoier, især i mai—juni.
I juli—august—september sværmede hvalerne i isfrie aar i havet
nordenom Spitzbergen, i mindre isfrie aar fangedes de ved
Spitzbergen liele sommeren. Om vinteren og især om vaaren færdedes
de langs iskanten mod Jan Mayen, senere paa vaaren trak de
mod øst mod Spitzbergen.
Af alle hvaler er den lettest at fange, godmodig og snil, og
kun sjelden ubehagelig med sin hale; undertiden berøver
dødsangsten den ganske dens forstand. Naar den tager næring til
sig, skyver den sig langsomt frem langs den speilglatte overflade
og ligesom skuffer ind med sin aabne mund den i store mængder
i havet svømmende næring.
Dens føde bestaar af planktonet. I maver af
grønlands-hvalen er fundet ræker, undertiden kun ræker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
