Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O FINMARKENS AMT.
indbyggerne af Færøerne af og til fangster af bottlenose. Hvor
den saa bliver af, vides ikke. Fra Nordhavet er den øiensynlig
borte, og de færdes antagelig i den nordlige del af det egentlige
Atlanterhav. Med hensyn til deres forekomst i Nordhavet kan det
i sin almindelighed siges, at de holder sig udenfor de store egge.
Bottlenosen svømmer over dybt vand udenfor eggene, men
trænger aldrig ind i Østhavet, hvor dybderne er mindre.
Derimod sees den ud for Tromsø helt henimod eggen.
Maveindholdet er hos de allerfleste udelukkende blæksprut,
som paastaaes at være den bekjendte akker (ommatostrephes todarus).
Bottlenosen føder antagelig tidlig paa vaaren, i mai og juni
har hunnerne nylig fødte unger, som ved fodselen er 11 fod lange.
Bottlenosen vandrer helst i flokke paa nogle faa stykker; de
er fredelige, nysgjerrige dyr, som ofte søger hen til skibene.
Grindhvalen forekommer af og til ved Norges kyst, men
iagttages hyppigst i farvandet om Færoerne, hvor den af og til
stænges. Den færdes tilhavs og ernærer sig af blæksprut.
Til de nordatlantiske flskejagende hvaler horer finhvalen, vaage
hvalen, delfinerne og spækhuggeren. De to første er bardehvaler og
er derfor henvist til væsentlig at ernære sig af smaa fiske (lodde
og sild); de sidste kan ogsaa søge sig storre bytte og er graadige
rovdyr. Fælles for alle disse hvaler er det ogsaa, at de fortrinsvis
holder sig nær kysterne og ikke foretager saa store vandringer
som de foregaaende. Dog færdes de over hele kystbankernes hav
og Østhavet, ja ogsaa udenfor dette. Men i sammenligning med
de vandringer, som blaahval og seihval foretager, er deres
omraade begrændset.
Finhvalens forekomst afviger adskillig baade fra blaahvalen
og seihvalen paa den ene side og knølhvalen paa den anden.
Medens blaa- og seihvalen ikke forekommer før 1ste juni,
fangedes af finhval 26 pct. for 1ste juni, men disse fangedes dog
hovedsagelig til en anden tid end knolhvalen, der ogsaa forekommer
i aarets første halvdel, men inden denne udelukkende i aarets
første maaneder, januar—marts. I dette tidsrum fanges meget
faa finhval; i 40 fangstaar fangedes kun 41 finhval, det vil sige
1 pr. fartøi i et aar, det samme var tilfældet i mai maaned, da
der fangedes 44 finhval.
Finhvalen støder under kysten sammen med lodden under
dennes indsig, der i regelen finder sted i april maaned, senere
fjerner den sig igjen fra kysten og skydes senere paa aaret, om
sommeren, i regelen flere mil paa sjøen eller helt oppe mod
Bjørnøen eller isgrændsen.
I april maaned er den da fuldproppet af lodde; de kan være
saa fulde af lodde, at den rinder ud af dem, naar de drages
paa land.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
