Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OC. HVALFANGST.
komster af hval. I 1611 sendtes 2 skibe til hvalfangst af dette
selskab, som senere kaldte sig The Knssia Company . Selskabet
mente sig at have eneret til hvalfangst her.
Da 2 skibe kom op til Spitzbergen i 1612 traf de 2
hollændere og 1 basker, og de truede hollænderne til at vende hjem,
inen spanieren blev.
Det følgende aar udrustede englænderne 7 bevæbnede
far-toier, og de traf 5 hollandske skibe, franske og spanske skibe,
samt private engelske.
Det engelske selskabs skibe fratog hollænderne spæk, barder
og fiskeredskaber, ligesaa jog de de private englændere hjem,
medens de lod franskmændene beholde halvdelen af det spæk,
de havde, mod at brænde den anden halvdel til tran for
englænderne.
I 1604 kom hollænderne igjen med 4 orlogsskibe, hvert paa
30 kanoner, og englænderne, som havde 13 større og 2 mindre
skibe, forstyrrede dem ikke, da de havde en saa betydelig styrke,
og hollænderne tog mærkværdig nok ikke represalier for aaret i
forveien.
I 1615 seilede en dansk eskadre paa 3 skibe og 2 pinker
under admiral Gabriel Kruse for at fordre told af alle skibe, og
den opbragte nogle biskayere.
The Russia Company udrustede i 1617 16 skibe og fik
150 hval og 18—1 900 tons tran, men skjønt de fik saa meget,
at de ikke kunde bringe det hele udbytte hjem, kunde de dog
ikke taale, at ogsaa hollænderne fiskede heldig, thi disse var det
aar ikke ledsaget af orlogsskibe. De forlangte, at hollænderne
skulde reise, og da de ikke gjorde det, angreb de dem, men det
lykkedes hollænderne at undkomme paa et skib nær, der opbragtes.
Hollænderne vilde nu ikke længer taale disse forhaanelser
og sendte 23 armerede skibe, som de fordelte i de bedste bugter
og sunde, hvor englænderne pleiede at fiske.
I juli traf 10 hollændere sammen med 3 englændere i en
havn, angreb dem og tog dem, efterat endel af mandskabet var
faldt. Derpaa sendte de englænderne hjem, men beholdt et fartøi.
General staterne billigede imidlertid ikke dette, men frigav
prisen og erstattede foreren tabet.
Imidlertid havde de lært, at det var bedre at leve i god
forstaaelse, og i 1618 delte englænderne, hollænderne og de danske
vestkysten af Spitzbergen.
Forst tog englænderne den bedste strækning fra sydvestpynten
til den 79de breddegrad, hollænderne tog øen Amsterdam, og de
danske den ø, som de kaldte Danske Eiland».
Senere satte hamburgerne sig fast syd for Danskeøen, og
endelig maatte biskayerne, hvem de andre kunde takke for sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
