Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
som clen hele tid har fulgt dens bevægelser med harpunen, lofter
kanonen og brænder løs.
Der bliver da uro ombord. Man ser harpunen ramme, man
ser hvalen lynsnart dukke, man ser linen spændes, man ved, at
hvalen er saaret, om end ikke dødelig, og man er allerede ifærd
med at lade kanonen for at sende den en ny harpun, naar den
igjen skyder op. Da ser man med rædsel, at linen skjærer ind
under fangstbaaden. Man ved, at skibet kan slaaes isænk, hvis
hvalen dukker og kolliderer med kjolen. Hvalen maa i øieblikket
være i dybet under skibet og kan skyde tilveirs naarsomhelst og
stode mod skibet. Redningsbaadene gjøres derfor klare.
Først da hvalen, som har været foruroligende længe under
vandet, dukker op længere ude med harpunen ragende op af
ryggen som et jernspet og med en blodbæk sildrende ud af
skud-saaret, er det klart, at det blot er linen, som af en eller anden
grund er sprunget. Dampbaaden, der under uvisheden kun har
gjort enkelte usikre slag agterover og forover med propellen, sætter
nu igjen fuld damp, medens winchen gaar, og linerne ordnes til
fortsættelse af jagten. Men hvalen, der sandsynligvis forstaar,
at den er forfulgt, skjærer nu tilhavs med sjøskummet rygende
om sig og saagodtsom uden at dukke. Spettet sees hele tiden
over havfladen, medens den stadig fjerner sig og efterhaanden
naar udenfor synsvidde. Der er saaledes intet andet for end at
fortsætte kursen.
Kystens fjelde og øer holder allerede paa at synke ned under
synsbrynet, kun deres øverste toppe skimtes, idet solen fra sit
skvleie tænder dem i glød som en række tinder og spir af
svømmende eventyrlande. Havet omkring faar i det øieblik solen
naar sit lavmaal, et violet skimmer, medens himmelen i
s3nis-brvnet, hvor landene langsomt er sunket, flammer i kobber, der
udefter gaar over i en koldere, gulagtig tone, som igjen med
umærkelige nuancer glider ud i et svagt, grønligt skjær. Og da
solen, der har været nede i horizonten, igjen langsomt stiger, er
den som glødende, og kaster sit dybt røde lys over bølgerne.
Da skibet langsomt glider henimod disse skylande, meldes
der igjen blaast» fra vagten, men denne gang gjælder ikke
meldingen noget enkelt dyr, men en hel hvalgrind , som
fangstmændene kalder det.
20—30, undertiden op til 40—50 kolosser sender samtidig
sine høie dampsøiler tilveirs, medens det stønner og bruser
omkring, som om det hele hav stod i kog. Her er der sikkerlig
hundreder af hval.
Da en enkelt hval et øieblik senere skjærer op paa skudhold,
gaar der ved skuddet et ryk gjennem skibet, harpunen hviner
ud, begraves halvt i hvalens ryg, men idet den rammer, gaar der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
