- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
674

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(i 8 O

FINMARKENS AMT.

favne kjetting, maatte sætte maskinen i fuld fart forover og endda
havde vanskeligt for at blive liggende paa samme sted.

I slidsomt og lidet appetitligt arbeide tilbragte de 6 ä 7
maaneder i denne ugjæstmilde natur og fik intet af hjemmets sommer.
Naar disse folk fra Slagen, Tønsberg og Sandefjord vendte
tilbage til sine hjem, kom de med høststormene og regnskyllene.
De fortsætter dog sin bedrift, men udenfor Norges grændser.

Naar man havde dyret for baugen, fastgjordes det med
kjettinger i snuden eller om halen, efter omstændighederne, og slæbtes
tillands enten af fangstfartøiet eller af en særskilt slæbebaad.

Havde man godt og vel faaet hvalen frem, sattes den saa
høit som muligt paa land ved høivande, saa at den ved
indtrædende fjære laa ganske tør. Saa begyndte afspækningen, hvilket
udførtes af de saakaldte flendsere», iførte lange sjostøvler og fuldt
oljehyre. De steg op paa hvalen, og med store, skarpe knive
paa træskafter skar de løs brede remser af spæk. I disse
spækremser hagedes der en krog, fastgjort til en kjetting. Denne
var anbragt paa et spil eller winch og trak spækstykkerne,
eftersom flendserne skar dem løs, efter en træbro op i traukogeriet,
hvor de kolossale trankjedler laa. For spækket faldt i kjedlerne,
maatte det passere en svær, bred og tung faldkniv, der hakkede
det i passende stykker.

Spækket dampsmeltedes i jernkjedlerne, der var 1 1 fod høie
med en diameter af 6 fod, og som tog omkring 70 tønder.
Gjennem et rør ved bunden af beholderen førtes dampen fra kjedlen
direkte paa spækket. Efter 6 timers forlob var spækket smeltet,
hvorpaa tranen stod i 4—5 timer for at klarne. Den tappedes
derefter af gjennem kraner i store beholdere paa en halvtredje
hundrede tonder. Efter et døgns forløb overførtes den paa tønder
eller foustager, almindeligst parafinfade.

Graksen eller det med tran gjennemtrukne bundfald tømtes
gjennem en bundkran; efter at have skudt den igjenværende tran
tørredes den og brugtes til brændsel.

Af kjødet udkogtes tranen i egne gryder paa 5—6 tønder.
Af hver kogning afskummedes fra 20 liter til 1.5 hl. tran efter
fedmen. Ved guanofabrikerne dampkogtes saa kjødet i stærke,
damptætte jer.nkjedler.

Benene solgtes til gjødning og betaltes med 7 —12 kr. pr.
skp. (160 kg.). Endel gik til guanofabrikerne, endel til de kemiske
gjødningsfa briker.

Barderne rensedes forst for alt kjod, vaskedes derpaa i soda,
tørredes og pressedes i bundter paa 75 kg.

I gjennemsnit giver:

en blaahval ... 90 hl. tran og 250 kg. barder,
» finhval .... 60 —»— 125

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0692.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free