- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
683

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HVAL OC, HVALFANGST.

og forandringer begrundet i naturlige aarsager, og at den
indgriben, som mennesket her kan foretage, er forsvindende, om der
end kan drives en saa ivrig jagt paa de større pattedyr i havet,
at bestanden reduceres. Disse, der maa op i overfladen for at
aande, er mere udsatte end fiskene paa dybet.

Sælfangsten under Jan Mayn undergik i aarene fra 1872—77
en forandring, idet saavel de fleste engelske som norske
sælfangere gik over til at benytte kombinerede damp- og seilfartøier
i denne bedrift; de fleste fartøier kom da hvert aar ind til sælens
ynglepladse, og paa ganske kort tid formindskedes bestanden, saa
man flk istand internationale fredningsbestemmelser (lov 0111
fredning af sæl af 18de mai 187(i).

Dyrearter, som formerer sig saa langsomt som hvalerne, vil
neppe i længden kunne udholde en meget stærk efterstræbelse,
ilden at bestanden mærkbart reduceres, saaledes som ældre tiders
hvalfangst har vist for grønlandshvalens vedkommende, og som
er tilfælde med blaahvalen ved den norske kyst.

Men i det hele og store kan vel mennesket og dets virk
somhed kun i ringe grad øve indvirkning paa de i masse
optrædende fiske, som sild, lodde og torsk, af hvilke sidste en enkelt
kan have 15 millioner eg eller rognkorn i sin rognsæk.

Disse milliarders vandringer i havet er angivet ved deres
drifter, som da væsentlig er to, driften til at søge næring og
driften til at forplante sig. Först i anden række kommer de
anstrengelser, som disse dyr gjør for at undgaa sine fiender, idet
fiskene i et fiskebjerg mest er beskyttet ved det store antal
individer, saa det neppe over mærkbar indflydelse, om der fortæres
eller fiskes en million sild eller to.

Men disse fiskes ernæring og deres leg er atter betinget af
naturlige aarsager; af havets bund og dybde, der hvor de lægger
sine eg, af tilgangen paa næring, af havets strøm, af havets
temperatur, af hvilken ogsaa tilgangen paa næring og de
fordelagtige eller ufordelagtige betingelser for ungernes udklækning er
afhængig.

I modsætning til denne naturhistoriske opfatning staar den
ældre tro hos menigmand, hvorefter alt andet i naturen er
indrettet og blevet til ene for menneskets skyld, at dette er centrum
for al tilværelse, og at fiskene soger til kysten som en belønning
af forsynet, og at det er en straf, naar fisken bliver borte.

I slutningen af det 18de aarhundrede troede menigmand paa
Nordmøre, at sildefisket ophørte som en straf, fordi
koppeindpod-ningen var bleven paabudt.

filtet er derhos almindeligere, end at to begivenheder, der
indtræffer samtidig, sættes i forbindelse, idet der, forhastet, sluttes
t’ra samtidighed til et aarsagsforhold.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0701.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free