Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HVAL OG HVALFANGST.
ti 4 Vi
Troen paa dampskibenes skadelighed holdt sig længe; thi
saa sent som efter 1870 udbad departementet sig flere
forskjellige autoriteters erklæringer over et forslag om at forbyde
dampskibsfart langs vestkysten i vaarsildtiden.
Allerede i 1873, for loddefisket endnu var begyndt, og medens
hvalfangsten kun dreves med 2 baade, omtaler amtmanden, at
den sterke aftagen af fisket i Varangerfjorden i de senere aar
af fiskerne tilskreves hvalfangsten.
Der var den gang kun fanget blaahval, og i 1H72, da theorien
om hvalfangstens skadelighed omtales af amtmanden, i 5 aar ialt
fanget 1 38 blaahval.
G. O. Sars, som undersøgte fangsten i 1874, oplyste, at Foyn
dengang saagodtsom udelukkende fangede blaahval, der efter al
rimelighed intetsomhelst havde at bestille med lodden. Dens
fode bestod, efter mavens indhold at dømme, næsten udelukkende
af en liden gjennemsigtig ræke eller kril. Det var andre
hvalarter, som fulgte lodden og optraadte under loddefisket for ved
loddefiskets slut at forlade kysten og følge lodden tilhavs,
hvorimod blaahvalen forst efter loddefisket begynder at indfinde sig
i nogen mængde under kysten for at fraadse i de umaadelige
masser af kril, som af strømmen paa denne tid bliver sat op
under land, navnlig i Varangerfjorden.
Rigtigheden af hvad her oplystes, at blaahvalen ikke æder
lodden, er senere, efterat der er dræbt 27 000 hvaler, yderligere
bekræftet.
Det er de 2 hvaler, finhvalen og vaagehvalen, som ernærer
sig af og følger lodden; blaahvalen og seihvalen lever af smaa
krebsdyr, knølhvalen som omtalt af kril og lodde.
Heller ikke de 2 første hvaler spiller nogen rolle for loddens
indsig. Lodden gyder sin rogn paa Finmarkens flade havbugters
sandbund, og loddestimernes sig bestemmes ikke i nogen væsentlig
grad af hvalerne, ligesaalidt som af torskemasserne eller
fuglesværmene. Der har været aar med mange hvaler i havet, uden
at lodden er kommet op paa de sædvanlige gydepladser, og
omvendt, og der er ikke faa eksempler (f. eks. fra Varangerfjorden)
paa, at lodden har gaaet klos op i land, uden at en eneste hval
har været at se udenfor.
At hvalerne i det hele taget ikke har nogen indflydelse paa
loddens indsig, bekræftes derved, at der til sine tider i
Østrtn-marken var baade lodde og fisk under land, selv om man ikke
havde seet en eneste hval, og der faldt gode fiskerier, som i 1880,
1881, 1885 og 1889.
Da hvalerne fortærer masser af fiskeføde og tildels fisk,
synes det nærmest at maatte være gavnligt for fiskemængden i
havet, at hvalen saavelsom kobben blev udryddet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
