Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(i 8 O
FINMARKENS AMT.
Da fiskerne fortsatte med sine klager, blev, som det synes
nærmest for at berolige den fiskeridrivende befolkning eller for en del
at dæmpe dennes klager, vedtaget en lov af likte juni 1880, som
blev gjort gjældende til udgangen af 1890. I henhold til denne lov
blev al fangst forbudt fra 1ste januar til 31te mai inden en
afstand af 1 geografisk mil fra kysten (ytterste skjær) samt i
Var-angerfjorden indenfor en ret linje trukken fra Kibergnes til
Grændse-Jakobselven.
I 1H81 var opinionen mod hvalfangsten stærk, især i Vardø
og Varangerfjorden, skjont der indtil den tid kun var drevet
fangst af 2 selskaber, og der væsentlig var skudt blaahval. Der
var i nogle aar ikke mærket synderlig lodde i Varangerfjorden,
og herfor fik hvalfangsten skylden. I begyndelsen af 80-aarene
var loddefisket mindre godt, og enkelte aar yderst slet, som f. eks.
i 1883, da der efter den officielle statistik kun opfiskedes noget
over 3 millioner torsk i hele Finmarken; og dette gjorde ikke
raseriet mod hvalfangsten mindre.
Efter afgiften til medicinalfondet maa der dog have været
fisket i 1883 for 1 1 millioner kr.
Fiskerne antog, at hvalen jager lodden tillands. Hvalens
rolle skulde bestaa deri, at den jog lodden, naar den engang var
seget ind, hen under land, saa noterne kunde faa kast; selve
indsiget skulde foregaa uden hjælp af hvalen og være en ligefrem
følge af en naturdrift, det være sig for at søge føde eller for at
gyde; der var efter fiskernes mening masser af lodde i fjorden,
kun kom den ikke ind paa grundt vand.
Der blev flere aar fisket godt ved Vardø og tildels i
Varangerfjorden i maanederne januar og februar, men da fisken
blev borte omtrent samtidig med, at hvalfangerne begyndte sin
fangst, saa troede fiskerne, at det var hvalfangsten, som drev
fisken bort.
Fangsten af hvalen dreves dengang fra sidste halvdel af
marts til ud i sidste halvdel af september, paa samme tid som
Finmarkens betydelige fiskerier, loddefisket og sommerfisket,
foregaar.
Det hed i 1883, at hvalfangerflaaden mødte loddestimerne i
begyndelsen af april maaned 12—15 mil tilhavs, og her begyndte
en langvarig jagt, der bevirkede, at ialfald de største loddemasser
trak sig længere mod øst og først stødte under land ved den
murmanske kyst.
Før hvalfangsten begyndte eller tog noget opsving, har lodden
ofte søgt under den murmanske kyst, og i disse aar kun i mindre
grad under den norske, saaledes i 1840, 1851 og 1854. Til
andre tider har der været godt fiske samtidig for Vardø og
Murman, som i 1855, 1856, 1867 og 1N6H.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
