Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆL OG SÆLFANGST.
701
hund, medens det i Nordgrønland er den saakaldte fjordsæl eller
netsiden og den spraglede sæl, som er de vigtigste. Disse
sidstnævnte horer hjemme i Grønland, har tilhold i dets isfjorde, og
kun sjelden forlader de kysterne.
Svartsiden derimod, som er et ægte trækdyr, forsvinder til
visse bestemte tider af aaret ganske fra kysten. Derfor er
sælhundefangsten i Sydgrønland mindre ligelig fordelt end i de
nordlige egne.
Russekobben indfinder sig i Sydgrønland regelmæssig i
september, trækkende i flokke fra syd til nord mellem øerne, idet
den gjør afstikkere ind i fjordene og opholder sig der en vis tid.
Den er da fed og tiltager i fedme ud paa vinteren.
I oktober og november er fangsten rigest, derpaa aftagende
i december, kun ringe i januar, og i februar forsvinder den
efterhaanden ganske. Men ligesaa regelmæssig indfinder den sig atter
sidst i mai ved de sydligere punkter og i begyndelsen af juni
længere nordpaa; den er da meget mager, opholder sig mest
omkring i fjordene og forsvinder saa anden gang i juli, indtil den
i september atter begynder sit regelmæssige træk. Denne
sælhund forsvinder saaledes regelmæssig 2 gange om aaret og
kommer 2 gange igjen; hver gang indfinder den sig forst sydefter og
senere nordefter, og den trækker fra syd til nord, men man ser
ikke, hvorfra den kommer, eller hvorhen den gaar, og hvor den
i mellemtiden opholder sig. Man ved dog, at den om foraaret
kaster sine unger, og at dette sker paa den store drivis, i
betydelig afstand fra land.
Omkring Spitzbergen driver kobbefangerne netop i april sin
vigtigste jagt. De træffer da disse sælhunde med sine unger i
store flokke paa den flade drivis; der er de kun lidet frygtsomme
og kan overfaldes og dræbes i masse.
Men at sælhunden fra vestkysten af Grønland paa den tid
skulde kunne indfinde sig i egnen af Spitzbergen, synes ikke at
stemme dels med den store afstand, dels med den omstændighed,
at den i vinterens lob netop trækker den modsatte vei og
forsvinder nordligst i Davisstrædet. Derimod ved man, at der fra
bunden af Baffinsbugten aarlig driver lignende ismasser langs
vestsiden af strædet ned mod Newfoundland, og at der fra
Newfoundland af drives en lignende kobbefangst om foraaret paa
denne is. Derfor synes det rimeligt, at den grønlandske sælhund,
efterhaanden som den paa sit træk i vinterens lob kommer
nordefter, begiver sig mod vest tvers over strædet til drivisen paa
den anden side, føder sine unger der, og atter ved at vende
tilbage først træffer den sydligste del af Grønland. Dermed
stemmer det ogsaa, at det egentlige sælhundetræk er mindst
regelmæssigt ved Julianehaab, mest ved de mellemste kolonier, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
