Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆL OG SÆLFANGST.
705
som ligger paa banken, og skræmmer clem med et skarpt skud,
saa de tager flugten nedover og støder saa de sylspidse angler
ind i kroppen.
Jægerne skynder sig med klubben i haand for at slaa ihjel
de sæl, som sidder fast paa krogene.
Desuden fangedes kobben i Tana i ulvesakse med laks til
agn. Saksene maa have lange tagger, ellers holder de ikke.
Sælkjodet spises dels kogt og dels saltet. Russiske finner,
bønderne ved Ishavet og det hvide havs kyster spiser aldrig
kobbekjod, idet de, især de russiske finner, mener, at Faraos
krigsfolk, som druknede i det røde hav, blev forvandlede til kobber.
Denne tro omtales af Hammond ^Missionshistorie, pag. 770) fra
Næsseby, er ogsaa kjendt i Lyngen blandt finnerne der og blandt
nordmændene i Vesteraalen, ligesaa paa Island.
Efter russekobbens indvasion er der i seneste aar fanget
endel sæl. I Lebesby fanges sædvanlig op til 300 sæl om aaret,
men i 1903 fangedes paa garn, og der blev skudt en mængde
russekobbe, maaske halvtredje tusend.
Paa Nordskjær i Lebesby har stenkobben et yndet tilholdssted.
I Vadsø herred fangedes i 1903 og 190-1 paa garn ca. 2 000
sæl aarlig.
Værdien af 1 russesæl varierer mellem 5 og 12 kr. efter
fedmen. Huden har saltet en værdi af 3 til 4 kr., og hertil
kommer spækket, som er det værdifuldeste.
Mange sælskind faar liden værdi paa grund af slet behandling.
Det er bedst at flaa dyret saaledes, at spækket skjæres fra
kjødet og at sælge huden med spækket paa.
Det kan uden skade gaa 8, ja 14 dage, før afspækningen
finder sted.
Vil man foretage afspækningen, maa man først skjære spækket
fra kjødet, lægge huden over et bræt og skjære spækket fra uden
at snitte huden.
Dyret maa sprættes op midt efter bugen, ikke paa siden.
Om sælen skriver Plinius, at intet dyr har en fastere søvn.
Paa de luffer, ved hjælp af hvilke de svømmer i havet, kryber
de paa land som paa fødder. Deres afflaaede skind har endog
beholdt en forbindelse med havet, og bestandig, naar det er fjære,
reiser haarene sig; desuden skal den høire lab have en
søvndyssende kraft, og den bringer søvn, naar man lægger den under
hovedet, fortæller Plinius.
Hvalrossen (trichecus rosmarus) kaldes paa finsk moråsa. Rosmer.
som den kaldes paa dansk, kommer af norsk rossmaal eller
rossmål, der igjen maaske kommer af det oldnorske rosmhvalr, rosmail,
den kaldtes ogsaa rostungr.
Der var tidligere hvalros i Finmarken.
43 - Finmarkens amt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
