- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
706

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FINMARKENS AMT.

Hvalrossen omtales saaledes som forekommende i Finmarken
allerede af erkebisp Erik TValkendorf\ som reiste der omkring 1512;
han skriver:

Der er ogsaa et andet fælt udyr, som sædvanlig kaldes
rosmer, hvis længde er 11, 12 eller 13 alen og tykkelse 7 eller
8 alen. Den har et forfærdeligt hoved, som overalt er rigt paa
tænder, men især er det væbnet med to usædvanlig store tænder
i ovre kjæve. Hver af dem er 1 alen lang; dog har vi erfaret,
at nogle er mindre, andre er storre i forhold til kroppens størrelse.
Disse er kostbare og er i stor pris hos russerne. De har stivt og
børstet skjæg af en haandflades længde, tykke som halm; de har
pigget skind, 2 fingerbred tykt, som er begavet med utrolig styrke
og fasthed.

Lillienskiold skriver om rosmaren :
Haffver tænder som andre dyr oc en Tych Tunge. Næse
Hullerne ere flade oc stoore, som slutter sig, oc snart dereffter
igien opgaar. Paa hver aff labberne seis som 5 fingre; de 2
forderste slagtænder, som nedvært sig høyer, holdis udj god agt,
saasom dets been hvidere end Elfenbeenet udholder, med hvilche
tænder dette bæst hæffter sig offte ved Klipperne næst siøn.

De som udj Finmarchen fangis ere alle aff een mørchegraa
fartt’ve oc korthaaredt med en temmelig nedhængende fax effter
halsen, ihuorvell at de som udj Grønland falder mere rødebrun
aff farffve sigis. Et bæst uforfærdit for sin Mand, og
derfor-medelst sin tycke Huud dis besværligere at døde. Aff Huuden
virckis meget, oc derfor ved Kong C 4to fordum befalet it kiøb
at anstillis, huorom befahiingen udj saa maade intentionerer.

Den tite august 1612 skriver Kristian IV til lensherren, at
du din største flid anvænder aarlig at forskaffe oc til Vor
kiøb-stad Kiøbenhafn fremsænder hvis Rosmer- Hnuder der bæst
be-kommis kand. Dermed skeer Woris Villie».

Hvalrossen er først udryddet i Finmarken for knapt et
aarhundrede siden. Naar Lillienskiold omtaler den som mørkegraa
og i farve noget forskjellig fra den, som fandtes ved Spitzbergen,
saa kan det erindres, at farven skifter med alderen, idet gamle
individer er lysere end yngre. Leeni (1767) omtaler hvalrossen,
og ligesaa hans samtidige sorenskriver Hans Paus i dennes
Samling til Finmarkens historie .

Efter provst Hode fandtes den i 1826 aldeles ikke i
nærheden af Finmarkens kyster, uden forsaavidt en enkelt kan have
forvildet sig saa langt fra drivisens regioner . Paa den russiske
kyst findes den endnu ca 60 mil ost for Hvidehavet.

Felhnan beretter i 1821, at hvalrosser paa den tid ikke havde
været sjeldne ved Vardø og Maknr. Det foregaaende aar havde
en stor hvalros nærmet sie selve Vardøhus fæstning oe sovnet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0724.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free