Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i FINMARKENS AMT.
dyret trækker den efter linen; det er desuden nødvendigt at passe
nøie paa, at hvalrossen ikke kommer under eller paa siden af
baaden; thi den har styrke nok til at hvælve endog en
skibs-jolle, og jeg har seet en baad, hvis bund en hvalros liavde hugget
tvert igjennem med sine frygtelige tænder. En færdig harpuner
frygter dog ikke for at binde an med mere end en hvalros ad
gangen; engang roede vi ind i en flok af 15 svømmende
hvalrosse; 2 blev umiddelbart efter hinanden harpunerede, og med
dette forspand for baaden afsted som en pil. Det varede omtrent
10 minuter, førend striden var endt. I)e øvrige af flokken holdt
sig imidlertid i nærheden, og grupperede sig helst tæt ved deres
kjæmpende brødre, paa hvilke de stirrede i en stilling og med
et blik, som røbede nysgjerrighed og forundring.
Modre med sine unger svømmede ofte forbi os; med
for-kroppen pleiede de da at dukke ungen under sig, og gav den
gjerne derhos, som til advarsel, et par smaahug med tænderne;
men mod os dreiede de hovedet halvt om, og viste os sine store,
brune øine, hvori det hvide ’syntes ligesom inflammeret ved en
mængde store, rode aarer. I dette blik saavelsom i hovedets og
halsens stilling var der et udtryk og en direkte lighed, som
fuldkommen retfærdiggjorde benævnelsen efter hesten. Ligesaa ube
kvem og klodset, som hvalrossen er paa det torre, saa bevægelig
er den i vandet. De gamle dyr giver sjelden nogen lyd fra sig,
men de unge, naar de er saarede, udstøder kort afbrudte, meget
heftige brøl.
Den sidste jagtscene var af alle den mest maleriske. To
kjæmpemæssige hvalrosse hvilede paa et isflak. Da baaden lagde
til, hævede de sig iveiret paa de korte, halvt tilbagebøjede
forfødder, og antog, idet harpuneren traadte op, en ganske
imponerende holdning ved halsens høie krumning og det hvælvede, frit
frembudne bryst. Uagtet bagkroppens liggende stilling var de
med sine hoveder i det mindste ligesaa hoie som manden, der
dristig gik frem og stødte en harpun i hver. Med jernet i
barmen laa de endnu et øieblik ubevægelige og saa ned paa den
forvovne angriber, der hurtig sprang tilbage. Man rykkede alt
frem med landserne, da de kastede sig i sjøen. Den ene hvalros
flk et landsestod i den aabne strube, men i det samme
beskadigede et andet harpunlinen; dyret sled den over og svømmede
afsted. Nu var det et frygteligt syn, da hvalrossen i nogen
afstand igjen kom over vandet, og af det hoithævede svælg
sprudede blodstrømmen ud i luften. Svømmende saaledes kom den
os tilsidst næsten ganske afsigte, og kun blodstraalen var endnu
at se, da baaden endelig indhentede den.»
Hvalrossen fangedes altid af de gamle fangere med harpun,
i den senere tid skydes den, men det antages, at skud jager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
