Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SÆL OG SÆLFANGST. 135
hvalrossen bort, saa de gamle fangere antager, at skydningen
er aarsagen til, at hvalrossen er aftaget eller ialfald fortrukket
fra Spitzbergens vestkyst. Det er vistnok saa, at hvalrossen
ikke er saa meget udryddet som forjaget, idet det viser sig, at
den hurtig fortrækker, saasnart skydningen begynder, idet den er
et forholdsvis intelligent dyr.
Foruden paa iskanten hænder det, at hvalrossen dræbes, naar
den er gaaet op paa land paa Spitzbergen, og naar der er mange
af dem, barrikaderer man langs fjæren med dræbte hvalroskroppe,
som de andre hvalrosse da ikke kan komme over, hvorpaa de
slaaes ihjel. Det har hændt, at der er dræbt 200 hvalrosse paa
en gang paa denne maade. Hvalrossens skind anvendes mest til
maskinremme, tænderne som elfenben.
Huden varierer i pris fra 0.25 til 1 kr. pr. kg. De store
huder pleier man at dele i to.
Hvalrostænder betales med 10 kr. pr. kg., tidligere med 0—8.
De værdsættes ved klareringen til 6 kr. pr. kg.
Tænderne kan veie op til 8 kg., undertiden 3 kg., meget
smaa 1 kg. tilsammen.
1 hvalros giver fra 1/s til ti tønder spæk eller fra 45 til
550 kg. Huden kan være I tomme tyk. Sædvanlig vægt af en
hvalroshud er 10 voger eller 180 kg., for smaa kun 70 kg., men
den kan veie mere.
Hvalrossen har saa stærk en hud, at det har hændt, at 3
skafter af harpunen er brukket af mod den, uden at spidsen gik
igjennem, og før hvalrossen gik i vandet.
Sælen eller, som den almindelig kaldes, kobben, skjeder man
først med riflen og stikker den siden fast med harpunen, forat
den ikke skal synke eller komme bort. Jagten efter denne er
ikke forbunden med nogen fare.
Det hænder ofte, at kvænerne, naar de har skudt en kobbe,
lægger sig ned og drikker det varme blod af skudsaaret.
Fangsten af sæl var tidligere den mindst indbringende og
hvalrosfangsten den væsentlige, men senere udvidedes fangstfeltet
paa havet, og sælfangsten blev den væsentligste.
Sælerne skydes paa isen eller i sjøen; i sidste tilfælde maa
de hales op paa isen for at afspækkes.
Der gjøres et enkelt snit efter bugen, og paa denne maade
faaes sælskindet helt.
Ishavsfarerne reiser nu dels til østisen nord for det hvide
hav til iskanten, naar sælen kommer ud med ungerne om vaaren,
endel reiser fra Hammerfest til Beeren Eiland til iskanten der, og
et tredje parti til vestisen ved Jan Mayen.
De første gjør en sving henimod sydspidsen af Novaja
Semlja, men de fleste følger isgrændsen nordover, og da bliver
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
