- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / XX. Finmarkens Amt. Første del (1905) /
718

(1885-1921) [MARC] [MARC] Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

718

FINMARKi:NS AMT

de igjen ved Novaja Semljas nordkyst eller fortsætter helt
henimod Hopøen og Bjørnøen for senere at gaa op mod Kong Karls
land eller Frantz Josefs land, hvis isen tillader det.

De, som gaar til Bjørnøen, mest mindre fartøier, holder sig
ved Hopoen og Spitzbergen.

De, som gaar til Jan Maven søger dels mod Grønland og
dels følger de iskanten til nordsiden af Spitzbergen, og delvis
kommer de i juli maaned til Hopøen, hvor de andre er.

Vestisen strækker sig fra Jan Maven til Spitzbergen, og
fangsten af sæl foregaar væsentlig paa iskanten, hvor der ogsaa fanges
enkelte hvalrosse og bjørne. De smaa fartøier gaar ikke ind i
isen og opunder Grønland, saaledes som de større fangstbaade
fra Tønsberg gjor det. Man skyder smaasælen med ekspreskugler
og den store sæl med fuldkugler.

Fangsten paa vestisen med smaafartøier er forholdsvis ny.

Østisen gaar fra Spitzbergen østover til Gaaselandet paa
Novaja Semlja og derefter paa nordsiden af det hvide hav
saaledes, at der danner sig en meget stor isbugt med aabent hav i
midten. Paa den strækning fanges sæl, hvalros og bjørn.

Den almindelige sæl, «kvitsjøsælen» eller «Jan Mayensælen
(phoca grønlandica), grønlandssaken, russekobben, er fed, naar
fangerne kommer op til Ishavet i april og mai, og der gaar da 3—4
sæl paa en tønde spæk ä 116 liter eller 92 kg. Der er efter
dette 23—31 kg. spæk paa en sæl, naar den er fed. Saa aftager
den i fedme til sidst i juli, saa at der kan gaa hele 10 sæl paa
en tønde spæk, eller der bliver kun 9 kg. af en sæl. Sælen
bliver igjen federe i juli maaned og senere.

Klapmydsen (cystophora cristata) er ogsaa mager midt paa
sommeren og fed om vaaren. Den fanges paa Jan Mayen, men
er rigeligst i Danmarksstrædet. Der er lidt af den paa
Spitzbergen, men den siges ikke at forekomme østenfor Spitzbergen.
Af klapmyds gaar der 3 st. paa en tønde spæk, men det kan
hænde, at 1 klapmyds giver en tønde spæk. Det vil altsaa sige,
at en klapmyds kan give fra 30—90 kg. spæk i mai maaned.

Storkobben (phoca barbata) er magrest i juli, men bliver da
noksaa hurtig fed. 2 storkobber giver en tønde spæk, men det
hænder, at 1 sæl giver lVa tonde spæk. Det vil sige, at en
storkobbe kan give fra 46—138 kg. spæk.

Af sælen benyttes skind og spæk. Kjødet anvendes som
regel ikke af hvalfangerne, naar undtages lidt ungsæl.

Sælfangerne udfor Hvidehavet seiler i midten af april og
kommer tilbage i heldigste tilfælde i begyndelsen af juni,
sædvanligvis i begyndelsen af august.

Jagten efter isbjørnen er farlig. Man benytter som regel
kun dens hud og spæk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:51:46 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/20-1/0736.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free