Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
af Mitchell fra Cornwall med arbeidere fra Falun, Røros og
Foldalen. 1 aaret 1830 eller ti aar senere var folkemængden paa
stedet allerede omkring 800 personer. Fra 1833 af eiedes
værket af et interessentskab i England med 1000 aktier paa 75 £.
Værket bestyredes af direktører, desuden var der en hyttemester,
en overstiger, seks stigere, en bygmester, en kontorist og en
proviantforvalter. De kobbermalme, som udvandtes, var
kobberkis fra Kaafjords gruber og broget kobbererts fra Raipas. Andre
kobbermalme forekom kun i ringe mængde. Svovlkis ledsager
kobberkisen.
Malmen angaves omkring 1840 at holde i gjennemsnit 7 ä
H procent kobber, men varierede mellem 2 og 30 procent; den
righoldigste malm fik man da fra Raipas grube, paa hvilket sted
brydning begyndte i 1828.
Hyttedrift begyndte i aaret 1K38; for eksporteredes malmen
til England og smeltedes der.
Til brændsel brugtes kun stenkul (koks), hvoraf medgik
omkring (i 000 tons aarlig.
H. C. Strøm nævner i 1832 Carl Johans skjærp, Mitchells
skjærp, Colletts skjærp, Øvre skjærp, Storgruben eller Ward grube
og Woodfall skjærp.
I sin beretning om bergværksdriften nordenfjelds i 1845
skriver bergmester Sinding, at værket i de sidste aar havde
arbeidet med stort tab. Værket havde givet produkter til en værdi
af 3 600 000 kr., og aktionærerne havde skudt til 1 260 000 kr.,
hvoraf 480 000 kr. var betalt hr. Ward for gruberne, 360 000 kr.
var anvendt til maskiner, 180 000 kr. var udbetalt aktionærerne
og kun 180 000 kr. var anvendt paa grubedriften.
Bergmesteren siger, at alt var indrettet paa en altfor stor og
og ødsel fod, og gruberne blev drevne paa rov.
Driften af Raipas grube var dengang den eneste drift af
betydning, som gav udbytte.
Ved samtlige Alten gruber produceredes i 1845 1 913 tons malm
med et indhold af 110 tons kobber, hvilket svarer til 5.8 pct. kobber.
Der var da ialt beskjæftiget 410 mand ved gruberne og
vaskeriet, hvortil kom folkene ved hytten eller smeltningen.
Efter J. Vogt produceredes ved Alten kobberværk:
Gjennemsnitlig aarlig.
Produceret eller forsmeltet
tons malm.
Produceret, tons
raffineret kobber.
1851—55 ..........2 390 211.5
1856—60 ..........2 990 142.9
1861—65 ..........2 900 141.1
1866—70 ..........2 510 85.0
1871—74 ..........2 250 124.5
1875—78 ..........4 020 198.0
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
