Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74(i
FINMARKENS AMT.
Stenbruddets navn og beliggenhed. [-Arbeidsstyrke-] {+Arbeids- styrke+} i 1900. Antal mfend. Antal
arbeidshuger i 1900. Produktion i 190(1.
Mængde. Værdi.
Stkr. Kr.
Tverelvdalens skiferbrud i Alten .... 30 38 175 000 10 900
Frierfjords do. - Laksefjord. 17 36 180 000 25 200
Renø do. paa Renøen . 4 8 10 000 1 000
Det tidligere stenbrud i Repparfjord i Kvalsund er nedlagt.
I Loppen og Kjelvik sogn Andes heine eller brynesten,
skriver Sommerfeldt.
Efter Sommerfeldt findes paa Voldstranden i Alten sogn
Klæber-, Fedt- eller Gryt-Steen, hvoraf en og anden Almuesmand
har forfærdiget Kakkelovne, og selv har vi af den slags Steen
ladet hugge Gryder som de bedste til at koge Mad i».
1 Lille Kjelvik er der efter Leopold von Buch glimmerskifer
med mægtige lag af vegsten, grønlig hvid, grov, gjennemskin
nende.
Ved Guormik Luobal straks i syd for Igjajavrre eller
Nat-vatn er der vegsten med synlig mægtighed omtrent 30 m. Den
maa i det mindste paa nogle steder kunne give store blokke paa
50 m.3
Ved Revnis Vavda paa Ringisvarre, 10 km. i syd for Raste
Luobal i Lakselv ved veien fra Karasjok er der graa klæbersten,
som forvitrer grøngul.
Efter Friis Ordbog over det lappiske sprog betyder det
finske ord assc vegsten, grødsten og ligesaa asse-gædge vegsten.
Det forekommer ogsaa i lokalnavnet Assebaktc i Karasjok, hvor
ouse er vegsten, bakte en klippe eller fjeld, altsaa betyder
Asse-bakte vegstenfjeldet. Efter dette navn er der vel grund til at
antage, at vegsten forekommer paa det angivne sted.
I Sydvaranger er der klæbersten paa mindst 3 steder, nem
lig paa Kjøø, ved bunden af Sondre Leirvaag paa Skogerø og lidt
i syd for Strømdalen.
Straks indenfor Langfjordstrømmen paa den østlige side er
en mindre forekomst af klæbersten.
Bitte smaa diamanter er paavist af den franske mineralog
Fouqué i sand, bragt fra Pasvikelven af Rabot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
